Ærlige Olivia Newton-John: Hun så frem til at dø
I 30 år kæmpede verdensstjernen Olivia Newton-John en indædt kamp mod brystkræft.
Det har måske ikke så overraskende medført, at tanker om døden i mange år har kredset omkring "Grease"-stjernen, der mandag sov stille ind på sin ranch i Californien.
Men frygten var ikke noget, som "Long Live Love"-sangerinden, hun lod sig mærke af.
I et interview fra februar 2021 kunne Newton-John blandt andet fortælle, at hun ikke var bange for at dø. Hun var nemlig overbevist om, at der findes noget andet mellem himmel og jord.
- Vi ved allesammen, at vi skal dø, men jeg tror, vi lever vores liv i benægtelse. Det er ekstremt personligt, så det er svært at sætte ord på det, lød det fra den australske sangerinde, da hun gæstede Sarah Grynbergs podcast, "A Life of Greatness".
- Jeg føler, at vi alle er én ting, og jeg har haft oplevelser med ånder og åndeligt liv. Jeg tror på, at der er noget, der sker.
LÆS OGSÅ: John Travolta med rørende besked til Olivia Newton-John
- Jeg håber, at energien fra de mennesker, du elsker, vil være der. Jeg tror, at al kærligheden vil være der. Jeg ser sådan set frem til det - ikke nu, men når det sker.
Mandag aften kunne Olivia Newton-Johns mand, John Easterling, fortælle i et opslag, der blev delt på sangerindens Facebook-profil.
- Olivia har været et symbol på triumf og håb i over 30 år, hvor hun har delt sine oplevelser med brystkræft, står der blandt andet i opslaget.
Familien har i forbindelse med Olivias død bedt om, at man i stedet for blomster donerer til "The Olivia Newton-John Foundation Fund", som i mange år har sat fokus på kræftforskning.
Olivia Newton-John er en af de bedst sælgende kvindelige artister nogensinde. Hun har solgt mere end 100 millioner albums og står bag hits som "Hopelessly Devoted To You", "Xanadu", "Let Me Be There" og "I Love You, I Honestly Love You".
Hun blev 73 år.