Kendte12. december 2022 (opd. 12. december 2022)

Afslørede Hugo Helmigs død før familien: Rejser sag mod Rasmus Paludans medie

Pressenævnet har fået en klage fra en "klageberettiget person"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hugo Helmig døde 23. november 2022. Han blev 24 år.
 Foto: Aller TV

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

En indtil videre ukendt person meget tæt på afdøde Hugo Helmig har trukket Rasmus Paludans medie "Frihedens Stemme" i Pressenævnet.

Det sker, fordi klageren ifølge Journalisten.dk mener, at Rasmus Paludan, der er ansvarlig for mediet, har krænket familiens ret til et privatliv. Og gjort det uden at kontakte dem før dødsfaldet blev offentliggjort.

SE og HØR og en lang række af andre danske medier valgte modsat Frihedens Stemme at respektere familiens ønske om ikke at omtale dødsfaldet, før de var parate til det.

Sådan er reglerne

Det er alene personer, som er helt tæt på Hugo Helmig, der kan klage til Pressenævnet i denne sag.

Ifølge reglerne kan man "som udgangspunkt kun klage, hvis man har det, der kaldes retlig interesse".

"Der er tale om retlig interesse, når klageren direkte eller indirekte er omtalt i en artikel, en tv- eller radioudsendelse eller er afbildet på et fotografi, som er bragt i et medie."

Kilde: Pressenævnet

Men den ret mener Rasmus Paludan altså ikke, at kendte mennesker har.

- Vi ventede fire dage, hvilket er helt ekstremt længe.

- Og det var en fejl. 24 timer havde været alt rigeligt, siger partibossen fra Stram Kurs til Journalisten.dk.

Hvis Pressenævnet giver klagen fra familien til Hugo Helmig ret, kan det tvinge Frihedens Stemme til at bringe afgørelsen på mediets hjemmeside.

Familien til Hugo Helmig ønskede ikke dødsfaldet frem, før begravelsen var gennemført. Men det ønske mener Rasmus Paludan ikke, at medierne skal respektere. Det koster ham nu en sag i pressenævnet.
Familien til Hugo Helmig ønskede ikke dødsfaldet frem, før begravelsen var gennemført. Men det ønske mener Rasmus Paludan ikke, at medierne skal respektere. Det koster ham nu en sag i pressenævnet.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Familien kan også - uanset hvad nævnet når frem til - trække Rasmus Paludan i retten, hvis de mener, at det er muligt at vinde en sag her.

Sker det, risikerer mediet og Paludan i værste fald en straf.

Sponsoreret indhold