Afslører: Anna Stokholm er gravid igen
Lykken er stor hos Anna Stokholm og Simon Stenspil.
For den 35-årige skuespillerinde har tirsdag aften afsløret, at hun er gravid igen.
Det har hun gjort i "Aftenshowet" ifølge BILLED-BLADET.
Hverken Anna Stokholm og Simon Stenspil har først nu løftet sløret for, at de skal være forældre igen.
Anna Stokholm, der er bedst kendt fra "Sygeplejeskolen”, var ellers i studiet for at tale om diabetes.
– Jeg havde selv enormt mange fordomme, da jeg fik det konstateret (diabetes, red.). Jeg fik konstateret graviditetsdiabetes under min første graviditet. Min far er type 2-diabetiker, og jeg er arveligt disponeret, fortalte Anna Stokholm i ”Aftenshowet” ifølge BILLED-BLADET.
– Og derfor er det bonet ud allerede nu. Jeg siger ’nu’, fordi jeg er gravid igen, lød det videre fra skuespilleren, hvorefter hun blev lykønsket af de to værter i studiet.
Anna Stokholm og Simon Stenspil, der vandt "Vild med dans" tilbage i 2018, er i forvejen forældre til sønnen Ziggy Bob, der blev født for knap to år siden.
Inden længe bliver familien på fire personer.