Afslører stalking: Sådan endte Remee og Casper Christensen med i frikirke
Præsten Thomas Hansen har afsløret, hvordan han formåede at få to af landets mest kendte personligheder med i kirken, som store udenlandske stjerner som Justin Bieber, Hailey Bieber og Chris Pratt tidligere blevet sat i forbindelse.
Den ledende præst i den danske del af frikirken taler i podcasten "Casper 3080 Tikøb" med den danske komiker og manuskriptforfatter Casper Christensen og musikproducer og tidligere "X Factor"-dommer Remee om deres deltagelse i frikirken Hillsong.
Om Hillsong Kirken
Hillsong Kirken har også afdelinger i USA, men den er blevet væsentligt mindre efter flere skandaler de seneste år, som også har fået flere store internationale stjerner til at tage afstand fra kirken.
Det gælder blandt andre Justin Bieber, der i et opslag på Instagram tog afstand fra kirken "Hillsong er ikke min kirke... For at gøre det klart. Jeg er en del af Churchome, skrev han i 2021.
Hillsong Kirke blev oprettet i 1983 i Australien og i 2010 kom den til USA, og i 2013 startede Thomas Hansen kirken i Danmark.
Hillsong har senest været under kritik i dokumentaren "Hillsong: A Megachurch Exposed" fra 2022, hvor flere tidligere medlemmer står frem med deres oplevelser af blandt andet traumer og homofobi.
Samme år gik stifter af Hillsong og den globale hovedpræst Brian Houston af efter anklager om upassende adfærd overfor kvindelige ansatte og dårlig håndtering af kirkens økonomi.
Han har også en sag om at skjule misbrug af børn, som hans afdøde far, der selv er tidligere præst, skulle have begået.
Thomas Hansen mødte nemlig Remee for første gang, da de gik forbi hinanden i Field's.
- Og i det øjeblik fornemmede jeg, at Gud sagde et eller andet til mig. Jeg tror på, at Gud kan tale til os.
- Idet jeg går forbi dig, du går rundt med din familie, siger han henvendt til Remee.
- Der får jeg bare den her ene tanke, der siger, "han vil elske din kirke".
Det får Thomas Hansen til at skrive til Remee på Instagram.
LÆS OGSÅ: Casper Christensen afslører sin kristne åbenbaring: Mærkede Jesus' superkræfter
Pludselig var han der
Han skriver flere gange for at invitere produceren og sangskriveren med i frikirkefællesskabet.
- Der går 18 måneder, og så var der en fredag, hvor han (Remee red.) skriver "jamen, vi kommer på søndag", og så dukkede han op søndag aften, og så kommer jeg uden for Bremen og siger, "hvad laver du her?".
Hertil skulle Remee have svaret "hvad mener du? Du har jagtet mig i 18 måneder".
Ifølge Casper Christensen var det nogenlunde samme måde, han kom i kontakt med Thomas Hansen.
Præsten havde nemlig selv opsøgt komikeren, efter han havde fået nys om, at Casper Christensen var blevet religiøs. Han sagde: "Hey man, du har fundet Jesus, jeg har en kirke, jeg har en menighed, jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg er uddannet præst, jeg kan det hele - skal vi snakke?", forklarer Casper Christensen:
- Så det er på samme måde, vi simpelthen bliver tvunget ind i det her fællesskab, konkluderer komikeren med et grin.
De to danske kendisser kommer stadig i kirken, selv om det i første om gang krævede lidt overtalelse.
- Hver gang jeg har været i Hillsong, er det som om min sjæl har været i spa, lyder det fra Remee.
Casper Christensen og Remee nævner kort skandalen om anklagerne mod den tidligere præst og globale leder af kirken Brian Houston, men går ikke yderligere i dybden med kritikken af Hillsong.