Afsløret i ny TV 2-dokumentar: Her er hans kendte søster
SENESTE: Her er hendes reaktion
LÆS OGSÅ – TV 2 afslører: Det fik Amira Smajic fra ”Den sorte svane” i løn
TV 2-dokumentaren ”Den sorte Svane” har på kort tid skabt forargelse, efter at den tirsdag fik premiere.
I fem afsnit viser Mads Brügger via muldvarpen Amira Smajic den svindel, der foregår i den kriminelle under- og oververden, hvilket både involverer rockere og bandemedlemmer, men også ejendomsinvestorer og advokater.
I første afsnit stifter man bekendtskab med iværksætteren Martin Malm, der stolt fortæller, han ”har haft et system, som der ikke er andre, der har”.
En sætning om hvidvask, der er så god, at den bliver fremhævet i begyndelsen af programmet.
Allerede i andet program kommer han dog i problemer, da hans bank får mistanke om hvidvask.
Nu viser det sig imidlertid, at Martin Malm ikke er den eneste i sin familie, der har erfaring med at være på dybt vand.
Kendt søster
For Martin Malm har faktisk en søster, der er mere kendt end ham. Det var hun i hvert fald i begyndelsen af denne uge.
Hun hedder Nadia Malm, og hvis navnet ringer en klokke, er det ikke så mærkeligt.
Hun er blandt andet vokalen på de to store Svenstrup og Vendelboe-hit ”Dybt vand” og ”Glemmer dig aldrig”.
Hun stillede desuden op i det danske melodigrandprix i 2014 med sangen ”Before You Forget Me”.
Her tabte hun som bekendt til Basim, der senere på året fik lov at repræsentere Danmark på hjemmebane. Før showet var Nadia Malm dog svag favorit til at snuppe sejren hos en bestemt bookmaker.
Men faktisk går hendes tid på skærmen helt tilbage til 2004, hvor hun deltog i TV 3-programmet Idols, som hun dog ikke vandt, men til gengæld senere fik en pladekontrakt ud af.