Afsløring: Det sagde Sophie Turner om Joe Jonas på de mystiske optagelser
Der har været mange slibrige historier ude om bruddet mellem Joe Jonas og Sophie Turner, men en af dem, der har været allermest snak om, handler om nogle mystiske optagelser.
Videooptagelserne skal være fanget af kendisparrets overvågningskameraer, og så skal de angiveligt være dem, der fik "Jonas Brothers"-sangeren til at anmode om skilsmisse fra "Game of Thrones"-skuespilleren.
Hidtil har det ikke været fremme, hvad pokker det var, Joe Jonas så eller hørte på de optagelser, men nu er det endelig blevet afsløret.
Det skriver US Weekly
Det amerikanske medie har nemlig været i kontakt med en anonym kilde tæt på det tidligere par, som løfter sløret for mystikken.
Kilden fortæller, at Joe Jonas hørte Sophie Turner tale dårligt om ham på optagelserne, og at det var for meget for ham til at fortsætte forholdet, der i forvejen haltede.
- Det var ikke mere end det, han hørte, men det var den sidste dråbe, der fik bægeret til at flyde over, siger kilden.
Kilden fortæller ikke detaljer om, hvad Sophie Turner præcis sagde om Joe Jonas, men det var altså efter sigende nok til, at han i starten af september anmodede om skilsmisse efter fire års ægteskab og to børn.
Ifølge retsdokumenterne i sagen fandt "Game of Thrones"-skuespillerinden ud om skilsmissen i medierne, da Joe Jones angiveligt ikke selv havde orienteret hende om hans beslutning.
Ifølge hende skyldes bruddet en stor diskussion, der fandt sted mellem dem på sangerens 34-års fødselsdag tilbage i midten af august.
Det tidligere par har siden bruddet kæmpet om forældremyndigheden over deres to døtre på henholdsvis et og tre år.
Læs mere om den sag her.