Afsløring: Disse kendisser er med i ny "Klovn"-sæson
Nu er der ikke længe til! Søndag 6. juni får sæson 8 af komedieserien "Klovn" premiere på TV 2 Play.
Udover et gensyn med Casper Christensen og Frank Hvam, kan "Klovn"-fans også glæde sig til at møde en række kendisser, der gør deres indræden i serien.
Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under billedet...

Journalist Natasha Crone er med i Mias læseklub i "Klovn". Foto: TV 2
Blandt andre møder man skuespiller Pilou Asbæk og filminstruktør Ole Bornedal, der begge er med i en filmklub i serien.
Også journalisterne Natasha Crone og Stephanie Surrugue kommer til at spille gæsteroller, hvor de er medlemmer af samme læseklub, som Franks kæreste Mia.
Artiklen fortsætter under billedet...

Pilou Asbæk er en del af en filmklub i sæson 8 af "Klovn". Foto: TV 2
Desuden afslører tv-kanalen, at politiker Morten Messerschmidt, forfatter Hanne-Vibeke Holst og skuespillerne Dejan Cukic og Kurt Ravn også bliver inviteret med ind i "Klovn"-universet.
Kendte roller i serien som Lars Hjortshøj, Michael Carøe, fætter Andreas, nevø Bo og Pykker kan seerne også glæde sig til et gensyn med.
Artiklen fortsætter under billedet...

Politiker Morten Messerschmidt bliver en del af den nye sæson. Foto: TV 2
Den nye sæson får overskriften "Vores bedste år" og handler om, hvordan de to hovedpersoner kan mærke, at de er blevet ældre.

Dejan Cukic og Frank Hvam i den nye sæson af "Klovn". Foto: TV 2