Kendte3. maj 2022

Afsløring på Prins Christian skole: Vold og krænkelser

En ny TV 2-dokumentar afslører flere tvivlsomme forhold på kostskolen Herlufsholm
https://imgix.seoghoer.dk/christian_2_8.jpg
 (Foto: Keld Navntoft)

Det er en af de mest prestigefyldte skoler i Danmark.

Flere med blåt blod i årene har gået der, og lige nu er Danmarks kommende konge Prins Christian at finde blandt eleverne.

Og inden længe starter prinsesse Isabella på skolen.

Men på trods af flere prominente navne, er det ikke en dans på roser at gå på Herlufsholm.

Det afslører en ny TV 2-dokumentar.

De har talt med omkring 50 elever, og har de gjort opsigtsvækkende opdagelser.

For vold og krænkelser er angiveligt en del af dagligdagen på den ellers så fine skole.

Og rektor og ledelse på skolen har kendt til en række sager om vold, seksuelle krænkelser og grov mobning. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

skræmmende ritaul

Forståeligt er det ikke alle medvirkende, som ønsker at stå frem om den voldelige kultur.

Men en af dem, der har valgt at stå frem, er 18-årige Peter. Og han står frem i et håb om, at Herlufsholm kan blive et fredeligt sted at gå.

– Min hovedassociation med Herluf er nok det voldsmiljø, de har dernede, siger han. Han bakkes op af flere tidligere elever, siger han ifølge TV 2 og fortsætter.

– I 1.g var det et ugentligt ritual, at der kom nogle ældre elever og bankede nogle yngre elever, siger en anonym tidligere elev.

Benægter beskyldninger

Selv om der er snak om ret voldsomme anklager rettet mod skolen, så afviser ledelsen ifølge TV 2, at der er et problem med kulturen på skolen.

Nu har skolen udsent en pressemeddelelse, hvor de kommenterer på dokumentaren.

Og de mener ikke, der er hold i anklagen.

- I løbet af de over 30 år, som udsendelsen har klippet sammen, har der været sager med krænkende adfærd, men vi kan slet ikke genkende, at krænkelser er en del af kulturen på Herlufsholm, lyder det fra rektor Mikkel Kjelberg.

- Vi vil desuden understrege, at det på ingen måde er sandt, at ledelsen skulle forsøge at fortie, skjule eller ligefrem billige de krænkelser, som ifølge udsendelsen skulle finde sted, fortæller han.

Dokumentaren “Herlufsholms hemmeligheder” sendes første gang nu på torsdag den 5. maj klokken 20.00 på TV 2.

Det er ikke længe siden, at skolen var i medierne for en kedelig sag.

Det var den nemlig så sent som i sidste uge, hvor en voldtægtsanklage ramte skolen.

Sponsoreret indhold