Afsløring: Tina Müller og Martin Brygmann værter ved Dansk Melodi Grand Prix 2022
Efter to år uden tilskuere, bliver der igen lukket op for publikum, når Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen i 2022.
Igen år skal DR-vært Tina Müller og skuespiller og entertainer Martin Brygmann være værter for showet, der skal holdes i Jyske Bank Boxen i Herning 5. marts.
Det skriver DR i en pressemeddelelse.
- Dansk Melodi Grand Prix er en kæmpe folkefest og efter to år uden publikummer, glæder jeg allermest til sammen med et fyldt Boxen at give de otte sange og artister den opbakning og fest, de fortjener. Vi skal skabe en forrygende stemning, som for alvor kan mærkes - også hjemme i stuerne. Det her er en aften, hvor vi i fælleskab giver et skud ægte fest, farver og musikglæde til hinanden, lyder det fra Tina Müller.
Årets musikfelt vil bestå af otte sange. De otte sange og artister bliver offentliggjort i februar 2022 forud for begivenheden.
Dansk Melodi Grand Prix 2022 sendes direkte på DRTV og DR1 den 5. marts klokken 20.00. Billetsalget til Dansk Melodi Grand Prix starter den 23. september klokken 10.
Vinderen af konkurrencen skal repræsentere Danmark til Eurovision Song Contest 2022 i Italien til foråret.
Udover Dansk Melodi Grand Prix 2022 holdes Børnenes MGP også i Årets Grand Prix By. Det sker fra Jyske Bank Boxen den 26. februar.
Her vil to værter, som offentliggøres senere på året, også være klar til at sørge for en festlig og underholdende aften for deltagere, publikum og alle hjemme i stuerne.