Kendte6. juni 2015

Alarmopkald går verden rundt: - Min kat angriber mig

En amerikansk mand så sig nødsaget til at ringe til alarmcentralen, da hans kat var så aggressiv, at han ikke kunne komme ind i sit eget hjem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/22.80040546.jpg
 AOP

- Det var ligegodt kattens. Sikke en kat-astrofe!

Sådan fristes man til at sige, når man hører om denne episode, der for nyligt fandt sted i Stamford, USA.

Her var Mohammed Lokman netop kommet hjem efter en tur i byen med sin kone – men parret nåede ikke engang inden for hjemmets fire vægge, før de måtte flygte igen… på grund af deres arrige kat!

Missen var ifølge Mohammed Lokman så misfornøjet, at han og konen i tre-fire timer forgæves forsøgte at komme ind. Men hver gang fandt katten sine kløer frem… og så var gode råd jo dyre.

Derfor besluttede Mohammed Lokman, at det eneste rigtige at gøre var at ringe til alarmcentralen og bede dem om at komme og fjerne den sure kat.

Og nu går hans alarmopkald verden rundt, for det er vist ikke hver dag, at man kræver assistance fra alarmcentralen på grund af en arrig huskat.

- Jeg har et problem. Jeg kan ikke komme ind i mit hus, siger Mohammed Lokman i lydoptagelsen af alarmopkaldet, som du kan høre i bunden af denne artikel.

- Hvad er problemet, lyder det herefter spørgende fra damen fra alarmcentralen.

- Problemet er, at min kat et meget aggressiv, og den har angrebet mig, kradset mig på benet, og den bidt mig. Min kone og jeg gik udenfor, og nu har vi ikke kunnet komme ind i huset de sidste tre til fire timer.

Damen fra alarmcentralen lyder, forståeligt nok, en smule forvirret.

- Og du sagde, det var en kat? Hvor er katten nu?

- Inde i mit hus, svarer Mohammed Lokman.

- Og du vil have politiet til at komme og fjerne katten?

- Ja, hvis jeg skal kunne komme ind i huset, må de fjerne katten. Da jeg prøvede at åbne døren igen, lå den på lur ved døren, hvæsede ad mig og så ud, som om den ville angribe mig, siger den nervøse mand i telefonen.

Herefter kunne han fortælle, at vreden nok skyldtes, at missen for nyligt blev mor til et kuld killinger, som hun sikkert forsøgte at beskytte – med hvæs og klør.

Ifølge de amerikanske medier lykkedes det til sidst Mohammed Lokman og konen at komme ind, uden at den lidt over tre kilo tunge mis angreb. Pyhha.

Hør alarmopkaldet her

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold