Kendte24. februar 2024

Albert Dyrlunds ekskæreste afslører: Hun er gravid

Maria Andersen, der dannede par med Albert Dyrlund, fortæller på Instagram, at hun skal være mor
Maria J. Andersen skal være mor.
Albert Dyrlunds ekskæreste, Maria J. Andersen, skal være mor.
 Foto: Privat

De havde hele livet foran sig.

Men pludselig blev det hele revet itu.

Albert Dyrlund mistede alt for tidligt livet. Kun 22 år gammel.

Det forfærdelige dødsfald betød, at Maria Andersen mistede sin store kærlighed.

Men i december kunne hun fortælle, at hun havde fundet kærligheden på ny i Michael Lauritzen.

Og nu kan de så afsløre, at parret tager næste skridt sammen.

Maria Andersen er nemlig gravid.

Det fortæller parret i et fælles opslag på Instagram.

– Det er med stor glæde – at vi kan dele med jer, at vi skal være forældre til en lille pige, skriver de og fortsætter.

– Tanken gør mig helt lykkelig – bliver nemt at navngive vores lille prinsesse.

Maria Andersen mødte faren til sit kommende barn på arbejdet, og der gik cirka et halvt år, før de fandt sammen.

Selv om hun nu har fundet sig en ny kæreste, som hun venter barn med, kommer hun alligevel til have Albert Dyrlund med sig resten af livet.

Hun har nemlig fået lavet en tatovering til ære for ham.

Sponsoreret indhold