Kendte2. marts 2022

Aldrig set før: Netflix køber hele Politikens forside

Politiken har onsdag trykt en gammel forside i forbindelse med premieren på den nye Netflix-film "Against the Ice" med Nikolaj Coster-Waldau
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For læserne af Politiken så dagens avisforside nok lidt anderledes ud en den plejer.

Hele forsiden af avisen er blevet svøbt ind i en stor reklame, der har forvandlet avisen til en historisk en af slagsen.

Forsiden er med få detaljers forskel nemlig identisk med den forside, Politiken selv publicerede den 28. juli 1912, da det kom frem, at den forsvundne danske polarforsker Ejnar Mikkelsen var i live.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/politiken-forside-1.jpeg
 Foto: Politiken/Orbit Red

Politikens forside onsdag er stort set identisk med den avisforside, der blev publiceret den 28. juli 1912. Kun én detalje adskiller dem. Kan du spotte forskellen? (Foto: Politiken / Orbit Red)

Den store avisforside er genoptrykt i forbindelse med en reklamekampagne for den nye Netflix-film "Against the Ice" med danske Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen.

Filmen tager sit udgangspunkt i den danske roman "Farlig tomandsfærd" af Ejnar Mikkelsen og handler om den historiske danske ekspedition, der i 1909 tog til Nordgrønland for at genfinde tabte papirer, der tilhørte polarforskeren Mylius-Erichsen.

Kaptajn Mikkelsen, der spilles af Coster-Waldau, genfinder papirerne, der kam modbevise USAs krav på det nørdøstlige Grønland, men kaptajnen og hans uerfarne maskinist, Iver Iversen (Joe Cole), skal også hjem igen, og det viser sig hurtigt at blive langt hårdere, end de nogensinde havde frygtet.

Aldrig gjort før

Det er reklamebureauet Red Orbit, der står bag den vilde kampagne, og ifølge Chief Creative Officer Simon Wooller havde Netflix bestilt noget, der var ud over det sædvanlige.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/against-the-ice_0.png

Nikolaj Coster-Waldau spiller rollen som polarforskeren Ejnar Mikkelsen i den nye Netflix-film "Against the Ice". (Foto: Netflix)

- Netflix udfordrer status quo med deres indhold, men også med måden, de går til markedet. Vi vidste, at det ikke var nok at skabe noget distinkt, vi skulle gøre noget, som aldrig er gjort før, siger han i en pressemeddelelse om kampagnen.

Og det er da også lykkes. Ingen andre har nogensinde i Politikens historie fået lov til at købe hele avisens forside som reklame

Reklameeventyret stopper dog ikke ved avisforsiden.

For københavnerne vil det nemlig også være muligt at støde på særlige reklamer for den nye Netflix-film flere steder i bybilledet i løbet af de kommende dage.

"Against the Ice" kan streames på Netflix i dag.

Se traileren til filmen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold