Kendte3. marts 2021

Alec Baldwin raser efter baby-chok: - Du burde holde din kæft

Det kom som en stor overraskelse for de fleste, da Baldwin-parret tidligere på ugen kunne annoncere, at de pludseligt var blevet forældre til seks. For det er kun fem måneder siden, Hilaria fødte deres femte barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alec_baldwin.jpg
 Foto: MEGA

Enten er det magi, eller også ligger der en ganske logisk forklaring bag, at den 37-årige Hilaria Baldwin kun fem måneder efter fødslen af sit femte barn kunne få endnu et barn.

Men uanset hvad så kunne Alec Baldwin, 62, og hans kone altså i starten af ugen annoncere, at de som ved et trylleslag var blevet forældre til seks – og han far til syv.

Hverken Hilaria eller Alec delte nogen yderligere informationer om, hvordan den lille ny var kommet til verden. Men onsdag kunne hun dog fortælle sine mere end 902.000 følgere på Instagram, at de var blevet forældre til endnu en lille pige.

- Vi er så forelskede i vores datter, Lucia, skrev hun blandt andet til billedet af den lille ny.

Artiklen fortsætter under opslaget

Men stilheden er ikke noget som Alec Baldwins følgere er helt begejstrede for, og flere har stillet spørgsmålstegn ved netop måden, lille Lucia er kommet til verden.

- Hun fødte for fem måneder siden. Hvis det var en rugemor, så bare sig det. Hvis I har adopteret, så bare sig det. Hvis babyen er et produkt af utroskab, og du har valgt at opdrage det sammen med din kone, så bare sig det, lyder det blandt andet fra en.

Men Alec Baldwin er bestemt ikke tilfreds med de anklagende spørgsmål, og han mener ikke, at det er noget, som offentligheden kræver svar på.

- Du burde holde din kæft og passe dig selv, skriver han kort tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alec_baldwin_og_hilaria_baldwin_2.jpg
 Foto: MEGA

Det er Alec Baldwins syvende barn. Sammen har parret nu seks børn, mens han også har den 25-årige datter Ireland, som han fik sammen med sin ekskone Kim Basinger. Foto: MEGA

Andre brugte lejligheden til at skrive ting som; ”Din kone samler på børn”, mens en anden bragte løgnene om de spanske rødder på banen:

- Er det her bare en distraktion fra det der, ”jeg er fra Spanien pis”? Hvad sker der?.

Hverken Alec eller Hilaria har endnu sat ord på, hvordan det er lykkedes dem at blive forældre to gange inden for fem måneder. Men en kilde tæt på parret fortæller blandt andet People, at det er en rugemor, der har båret den lille ny.

Sponsoreret indhold