Alex Høgh Andersen afslører: Var sygemeldt i flere måneder

2023 er ved at lakke mod enden, og det får mange til at kigge tilbage på det forgangne år
For skuespiller Alex Høgh Andersen har året eksempelvis budt på en ny kæreste, nye roller og ikke mindst en længere sygemelding.
Det fortæller skuespilleren, da SE og HØR møder ham onsdag aften til premiere på "Nattevagten 2 – Dæmoner går i arv".
Alex Høgh Andersen kom nemlig til skade med under en fodboldkamp, og det fik konsekvenser for hans virke.
– Jeg har været sygemeldt i lang tid på grund af et knæ. Det er jeg kommet ovenpå, men det er stadig en kamp. Det der med at skulle fikses og være ude i seks måneder. Jeg fik et helt nyt knæ og korsbånd.
– Jeg spillede en god omgang fodbold, som jeg absolut ikke skulle have spillet. Det var noget juks.
2023 har dog ikke kun været skidt for den 29-årige skuespiller.
For selvom han ikke er meget for at tale om sit privatliv, så kunne han tidligere på året afsløret, at han er blevet forelsket i sin skuespillerkollega Johanne Milland.
Alex Høgh Andersen er højaktuel i efterfølgeren på den 30 år gamle filmklassiker "Nattevagten", hvor han blandt andre spiller overfor sin gode veninde Fanny Bornedal, Nikolaj Coster-Waldau og Paprika Steen.
Se den spækkede gæsteliste til aftenens premiere herunder.