Kendte10 timer siden

Alex Høgh og kæresten Johanne har udvidet familien: - Det er jo en lille nyfødt

Skuespillerparret Alex Høgh og Johanne Milland har udvidet familien med en lille hundehvalp, og det er hårdt arbjede, lader "Vikings"-stjernen forstå
Alex Høgh og Johanne Milland mødte for første gang hinanden under optagelserne til serien "Kald mig far" og blev efterfølgende kærester. 
Alex Høgh og Johanne Milland mødte for første gang hinanden under optagelserne til serien "Kald mig far" og blev efterfølgende kærester.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Maria Fantino bestormet i indbakken: Nu forklarer hun

Der er nok at se til for kæresteparret Alex Høgh og Johanne Milland.

Foruden deres respektive karrierer i skuespillerfaget, så er parret nemlig blevet forældre til en hundehvalp, som har fået navnet Charlie.

Og trods sin størrelse sætter lille Charlie sine forældre på prøve.

Det fortalte Alex Høgh den fremmødte presse til premieren på "Pigen med nålen" torsdag.

- Jeg har været hjemme hele dagen og bare passe hund. Det er godt nok intenst. Vi har haft ham i 14 dage nu. Vi hentede ham forrige fredag.

- Det er jo en lille nyfødt, som skal opdrages fra dag ét af. Jeg lærer en masse ting om mig selv. Jeg lærer noget om min tålmodighedsgrænse, min tolerance og så en enorm stor kærlighed til det der lille kræ der, lød det fra den nybagte hundefar.

Parret har anskaffet sig en hvalp af den allergivenlige race Cavapoo, der er en blanding af en King Charles Spaniel og en puddel.

- Johanne er allergiker, så vi skulle have en, hun kunne tåle. Så kan han være oppe i sofaen, uden at vi skal gøre rent hele tiden, og det er virkelig magisk at falde i søvn med ham på brystet.

Og selvom der tilsyneladende ikke er børn på tapetet endnu, så lærer parret en hel del om, hvad det vil sige at have et tredje familiemedlem boende.

- Det er i hvert fald en øver, er du vimmersvej. Vi har skulle finde ud af, hvad der er hårdest, og vi har snakket med alle mulige mennesker, fordi vi har været meget ramt.

- Der er en masse mødre ude, der synes, at det med en hundehvalp er lige så hårdt. Det vil jeg ikke kommentere på, lød det fra skuespilleren med et smil på læben, som understregede, at det er fantastisk og hårdt på samme tid.

Sponsoreret indhold