Alexander Zobel dater svensk "Paradise Hotel"-babe
Lige nu nyder Alexander Zobel, 28, solens varme i Tulum, Mexico, og det ser ud til, at han også nyder godt af en ferieflirt.
Det svenske medie Nyheter24 skriver, at Zobel-sønnen dater 26-årige Paulina Paow Danielsson, der har været med i den svenske udgave af "Paradise Hotel".
Historien om den nye par-konstellation baseres på de to unge mennneskers Instagram-aktiviteter.
I en story fremgår det blandt andet, at Zobel af uvisse årsager skal en tur på sygehuset, og her følger "Paradise Hotel"-skønheden trop.
Senere i en spørgerunde på Instagram afslører realitystjernen, at hun i løbet af hospitalsopholdet kom helt tæt på Zobel, så derfor ringede hun hjem til sin kæreste, som hun havde mødt via "Paradise Hotel", for at slå op med ham.
I sit svar under spørgerunden hævder hun ifølge Nyheter24, at hun ikke var utro, da de to realitystjerner havde et åbent forhold.
Paulina Paow Danielssons seneste foto på Instagram er da også et foto, hvor hun står sammen med Alexander Zobel. Billederne er ledsaget af et par hjerte-emojis.
Artiklen fortsætter under billedet