Kendte29. oktober 2019

Alt går galt: Jesper Koch i store problemer

I aften er der premiere på programmet "Koch'en på toppen" på TV3
https://imgix.seoghoer.dk/jesper_koch.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

I aften er der premiere på programmet "Koch'en på toppen", hvor man følger Jesper Koch og hans arbejde på Hotel Alsik i Sønderborg.

Alt går dog ikke helt efter planen, da Jesper og hans ansatte skal servere frikadeller for de mange sønderborgensere.

Varmeskabene er nemlig ikke blevet sat rigtigt til, og det kan ende ganske koldt.

- Så er det klart, så er der nogen, der ikke har gjort sig umage eller ikke har holdt den aftale, vi har lavet. Det er jo der, hvor det kan gå fra at blive en kæmpe succes til at være noget rigtigt lort, fortæller Jesper Koch i et klip fra aftenens afsnit.

Derfor skal kokken meget hurtigt få løst problemet, så han ikke skal stå og servere kolde frikadeller.

- Hvor åndssvagt er det, at de skal stille fire varmeskabe op, og så får de det ikke til at spille, lyder det fra Jesper Koch.

Planen er, at der skal serveres 6000 frikadeller til nysgerrige lokale, og derfor er det altså vigtigt, at det hele spiller.

Du kan se klippet fra aftenens afsnit herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Du kan se "Koch'en på toppen" klokken 20.00 på TV3.

Sponsoreret indhold