Kendte24. august 2023

Alt om Christina Odorico: Her er Kåre Quists nye ”selskab”

Dagplejemor, tidligere realitydeltager og personlig træner. 36-årige Christina Odorico har et farverigt CV, men hvem er egentlig nyhedsværten Kåre Quists nyeste kvindelige bekendtskab? SE og HØR tegner et portræt.  
Kendte kvinder optræder som instruktører i "VIP Shooting" - Christina Odorico -Dato: 14.06.2011 - Foto: Kaspar Wenstrup
Kendte kvinder optrådte som instruktører i "VIP Shooting" - Christina Odorico var en af dem tilbage i 2011, da også hendes tv-karriere toppede.
 Foto: Aller Media DK, Kaspar Wenstrup

”De er smukke. De er singler. De er superkræsne. Mød nogle af Danmarks mest eftertragtede og ubønhørligt ærlige singler.”

Sådan lød den tillokkende programtekst til underholdningsreportagen ”For Lækker til Love”, der havde debutsæson på dansk fjernsyn i 2011.

Én af de eftertragtede singlekvinder, som seerne stiftede bekendtskab med, var den dengang 23-årige Christina Odorico med pelsponchoen, de voluminøse krøllede lokker og de store guldhoops i ørerne.

Spoler vi tiden 12 år frem, skaber den smukke Odorico atter overskrifter, men denne gang er det ikke hendes jagt på kærligheden, der giver anledning.

Måske snarere det omvendte.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-24/odorico2.png
Før børn, træningskarriere og Kåre kunne man følge nysgerrigt med i 23-årige Christina Odoricos datingeventyr i "For Lækker til Love".
 Foto: Viasat, TV3

”Det bedste selskab”

Forleden kunne SE og HØR afsløre, at hun sammen med ”TV Avisens” kyndige ankermand, Kåre Quist, tjekkede ind i romantiske rammer på Gilleleje Badehotel til en hel weekend med fødselsdagsfejring for Christina Odorico.

Selvom nyhedsværten ikke direkte bekræftede datingrygterne, så fortalte han, at han ser en del til Christina:

– Jeg gør egentlig alt for at holde mit privatliv privat – og ikke trætte læserne med, hvem jeg spiser middag med.

– Men det ligner unægteligt mig på de billeder. Og Christina er det bedste selskab, man kan tænke sig.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-22/20230818-wen-kare-quist-36.jpg
Her ankommer Kåre Quist, 52, og Christina Odorico til Gilleleje Badehotel.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Kaster man sig ud i at danne sig et digitalt førstehåndsindtryk af Odorico ved at scrolle gennem hendes Instagramunivers – som ovenpå SE og HØR-afsløringen blev gjort privat – ser man betagende solnedgange, hvide tulipaner og motiverende citater i nedtonede sandfarver side om side med blændende selfies.

Af hendes profil fremgår det også, at hun arbejder som ”privat babysitter”, at hun er uddannet træner og kostvejleder, samt at hun elsker tilværelsen som mor for sine to døtre Alba og Philina.

Forlovet med rigmand

Apropos hendes Instagram, så blev denne grundigt støvsuget for billeder af en helt særlig person tilbage i februar sidste år.

Pludselig var der intet spor efter rigmanden og iværksætteren Anders Bjerregaard på Christina Odoricos håndplukkede samling af billedglimt.

Efter at have fundet melodien lidt over et halvt år forinden, bristede kærligheden og ringen blev fjernet fra fingeren.

Anders Bjerregaard, der blandt andet har tjent sine millioner som stifter af virksomheden Godt Smil, der startede i Horsens, men som senere voksede sig til en succesfuld klinikkæde, har tidligere dannet par med tidligere ”Forsidefrue” Sarah Louise Christiansen.

Forholdet mellem tandmillionæren og tv-personligheden gik i stykker i juni 2021, og Bjerregaard fandt sammen med Odorico samme sommer.

Fredagsbaren Monkey Cruise i Københavns Havn. -Dato: 31.08.2012 -Foto: Mikael Rieck
Den flydende fredagsbar Monkey Cruise var i 2012 med Christina Odorico ombord.
 Foto: All Over Press Denmark

Glad for sportsstjerner

Selvom hun i starten af 10’erne vandrede rundt med kræsenhedens ubarmhjertige skyklapper for øjnene, havde Odorico måske alligevel en type.

I hvert fald er hun – efter sin tv-optræden i realityprogrammet ”For Lækker til Love” – faldet for mere end én sportsudøver.

Først var hun kæreste med fodboldmålmanden Thomas Villadsen, som hun også fik sine to skønne piger sammen med.

Herefter - i 2017 - var hun kortvarigt sammen med speedwaystjernen Nicki Pedersen, der på det tidspunkt netop havde gjort det forbi med en anden træningsbegejstret skærmbabe - nemlig Helene Hüttmann, kendt fra ”Dubais danske kvinder” på DR.

”For Lækker til Love” og siden Viaplay-programmet "Boss Ladies" i 2020 er ikke de eneste gange, Christina Odorio har sluppet tøjlerne og optrådt foran et kamera. Dykker man ned i SE og HØRs eget arkiv af billeder fra tidligere kulørte arrangementer, dukker den i dag 36-årige Odorico hyppigt op.

Kendte kvinder optræder som instruktører i "VIP Shooting" - Christina Odorico -Dato: 14.06.2011 - Foto: Kaspar Wenstrup
VIP Shooting, hvor kendisser agerede skydeinstruktører, var blandt andet med Christina Odorico. Her med bazooka.
 Foto: Aller Media DK
https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-24/20110614-wen-vip-5.jpg
Også Donna Marie Thyrrestrup (til højre for Odorico) og Jackie Navarro var med som skydebabes
 Foto: Kaspar Wenstrup

Således var hun både gavmild med sit skønne selskab på partybåden Monkey Cruise og som skydebanebabe for firmaet VIP Shooting, hvor også Jackie Navarro var i stald.

I sin storhedstid i 2011 var hun sågar med i kapløbet om vindertitlen i ”Forsidejagten” hos mandemagasinet M!

Her måtte Odorico, der endte med en tredjeplads, dog se sig slået af den 18-årige gymnasieelev Katrine Lilballe.

Samme år havde den tidligere realitystjerne dog fornøjelsen af at pryde forsiden på Suduko-bladet, hvor hun storsmilende løser en af de i alt 112 spændende opgaver.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-24/sudoku.png
Hun kom ikke på forsiden af M! i 2011, men hun pyntede på forsiden af tankesportsudgivelsen, så købere af Sudoku-bladet fik lidt godt til øjnene såvel som de små grå.
 Foto: Sudoku-bladet

Beautyboss

Det står klart, at der gennem Christina Odoricos liv har været en rød tråd – et stærkt fokus på æstetik og skønhed.

Skikkelsen har altid været slank, og allerede da hun gik i 9. klasse fik hun sine første jobs som model. Det fortalte hun til veninden Dudski i et interview i 2019.

Interessen for både mode og make up var derefter gennemgående.

Pressemøde på TV3 Puls' "For lækker til love" - De medvirkende fra venstre: Leonardo R, Ciano Marc Marra, Lisa, Søren Behnfeld, Gustav Salinas, Anders Thorup, Christina Odorico - Dato: 17.03.2011 - Foto: Thomas Laursen
"For Lækker til Love" og deres startcast præsenteres før premieren på daværende TV3 Puls.
 Foto: Thomas Laursen

Hun tog uddannelse som beautyekspert i Matas, hvor hun lærte alt om at matche øjenskygger med kundernes øjenfarver, lægge en perfekt make up, samt at lave behandlinger.

Egentlig kunne læringen fra butikskæden sagtens have drevet hende til en karriere som selvstændig, men det var aldrig rigtig titlen som indehaver af egen skønhedsklinik, hun brændte for.

Klinik eller ej, hendes eget åbenlyst yndige udseende er også noget, der imponerer hendes omverden gang på gang, fortalte hun:

– Jeg synes altid, jeg får positiv kritik, når jeg går på gaden. Folk spørger, hvor mit tøj er fra, siger til mig, at mit hår er flot, eller ”hvor er du smuk”, og det er da dejligt at få at vide. Og det kan også sagtens være på dage, hvor jeg ikke har make up på.

De kvindelige instruktører fra "Vip Shooting" på bytur - Christina Odorico stiger ud af limousinen - Dato: 25.06.2011 - Foto: Mika
Christina Odorico - her på vej ud af en limousine - var fast inventar på natklubberne som The Banks og Zen - såvel som i spalterne hos SE og HØR-segmentet "Øjne i Natten" i starten af 2010'erne.
 Foto: Aller Media DK

Over et par år drev hun shoppen Odorico CPH, som krævede at Christina tog en månedlig tur til Paris for at indkøbe varerne, men ifølge virksomhedsregistreret blev hendes tøjbiks lukket i 2020.

Tilbage til Kåre Quist. Han var ikke udpræget begejstret over, at billederne af han og Christina ramte de kulørte sider.

Selv mener han derimod, at historien forbryder sig mod retten til privatliv.

Sponsoreret indhold