Alvorlige anklager: Marilyn Manson sagsøgt af "Game of Thrones"-stjerne
De seneste måneder har flere kvinder fortalt om, hvordan Marilyn Manson har misbrugt dem, og nu er endnu en kvinde efter den amerikanske musiker.
Det er den 38-årige skuespiller Esmé Bianco, som er kendt fra blandt andet "Game of Thrones", som nu sagsøger "Beautiful People"-sangeren. Hun hævder, at Marilyn Manson både har bedøvet hende med stoffer, tortureret og voldtaget hende.
Det viser dokumenter, amerikanske TMZ har fået fat i.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Esmé Bianco kommer med alvorlige beskyldninger mod Marilyn Manson. (Foto: MEGA)
Marilyn Manson, 52, var tilbage i 2005 interesseret i at caste Esmé Bianco til nogle filmprojekter, og det var her, de første gang fik kontakt.
Igen i 2007, efter Manson var blevet skilt, kontaktede han hende igen. Denne gang med en noget anden forespørgsel. Han ville ifølge dokumenterne have hende til at sende ham nøgenbilleder - men forklarede, at det bare var for sjov.
Slået med nazi-pisk
Det seksuelle misbrug skulle angiveligt være begyndt i 2009, hvor han havde fløjet hende til Los Angeles, fordi hun skulle være med i musikvideoen til hans sang "I Want To Kill You Like They Do in the Movies".
Da hun ankom til lufthavnen, blev hun ikke mødt af et stort filmhold, som hun ellers havde forventet. Der var kun Marilyn Manson til at byde hende velkommen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Marilyn Manson er kendt for at chokere, men han mener selv, at de alvorlige anklager, der har været mod ham i år, er langt fra virkeligheden. (Foto: MEGA)
Han fortalte hende, at hun skulle holde sig til ham, være tilgængelig alle døgnets 24 timer og bære frækt undertøj som et slags kostume.
Ifølge "Game of Thrones"-stjernen skulle han have hældt stoffer og alkohol på hende, og hun fik trusler om både vold og voldtægt.
TMZ skriver, at hun på et tidspunkt skulle være blevet bundet, mens hun blev slået af Manson med en pisk, som han fortalte hende blev brugt af nazisterne.
Manson skulle på et tidspunkt også havde sat strøm til hende.
Esmé Bianco blev ifølge dokumenterne manipuleret til at tro, at det hele var en del af musikvideoen, og at det ville blive redigeret.
Jagtet med økse
Efterfølgende skulle de havde indledt et seksuelt forhold i maj 2009, hvor han ifølge Esmé Bianco både var kontrollerende og nedværdigende.
I de få år, hvor forholdet stod på, hævder hun, at hun blev udsat for overgreb, søvnmangel, verbale overgreb og raserianfald, når hun udtrykte ubehag over de voldelige og seksuelt grafiske film, som han til tider afspillede.
Langdistanceforholdet mellem ham i USA og hende i London blev stoppet i 2011, da Marilyn Manson havde overtalt hende til at flytte til Los Angeles for at bo hos ham. Han lovede hende filmroller.
Også i hans LA-hjem var det voldsomt. Marilyn Manson skulle angiveligt engang havde jagtet hende rundt i huset med en økse, og en anden gang skulle han havde skåret i hende uden samtykke med en nazi-kniv under sex.
Bagefter fotograferede han sårene og delte billederne på internettet - igen uden hendes samtykke.
TMZ har rakt ud til Marilyn Manson, vis rigtige navn er Brian Hugh Warner, men har intet hørt fra ham eller hans talspersoner endnu.
Han har dog tidligere i år udtalt sig, da flere kvinder kom med meget alvorlige anklager.
Der skrev han på Instagram, at hans liv længe har været en magnet for kontroverser, men at anklagerne mod ham er langt fra virkeligheden.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
Ifølge ham har alle hans forhold været med samtykke fra begges sider.