Amalie Dollerup frygter særlig middag på søndag: - Jeg overvejer at tage Kleenex med
På søndag sker det.
Her får Amalie Dollerup lejlighed til at bladre i manuskriptet til det allersidste afsnit af den ekstremt populære serie ”Badehotellet”.
Og fordi det netop er det definitivt sidste afsnit, som hun og kollegaerne kommer til at sidde med mellem hænderne, så bliver det også på en anden og mere højtidelig måde i denne uge.
Det fortæller skuespilleren på den røde løber ved gallapremieren på ”Jersey Boys” i Tivoli onsdag aften.
– Vi kommer til at holde det som en middag, selve læseprøven. Og være fælles om det. Så får vi alle på holde manuskriptet printet ud, og så sidder vi omkring et bord, lyder det fra Amalie Dollerup, da SE og HØR fanger hende på vej ind til musicalbraget.
– Det bliver alt for rørende. Og jeg har da også overvejet, om jeg skal have mine Kleenex med. For uanset hvordan det ender, så ender det jo. Og det er jo bare stort at have arbejdet sammen på den måde i ti år.
Gætter selv med
Optagelserne forventes at være i kassen i løbet af november, og så er der altså ikke mere ”Badehotellet” på bedding – nogensinde. Den enormt populære serie havde premiere i 2013, og dengang var Amalie Dollerup altså således 26 år gammel.
Og nu nærmer enden sig. Dollerup og resten af holdet er ligeså spændte på, hvordan den ti år lange fortælling om gæster og ansatte på badehotellet slutter, som de mange trofaste seere er.
Der er selvfølgelig nogle ting, som vi tænker: ”Arh, der sker nok det eller det,” men det kan jeg jo ikke afsløre, for der er også lige nogle ting på vej dertil, som jeg ikke kan røbe, siger hun, før hun tilføjer:
– Det er simpelthen så spændende. Jeg glemmer lidt, at det er nu på søndag, vi sidder med det sidste. Det er så ambivalent. Så er det slut! Jeg har stadig mange scener i oktober og november, men det sidste afsnit ved vi jo så endnu ikke, hvad indebærer. Det bliver ret vemodigt, kan jeg godt mærke, fortæller Dollerup til SE og HØR.
Det er en kendsgerning, at "Badehotellet" virkelig er en seersucces.
Gang på gang har serien slået rekorder. I 2021 nåede "Badehotellet" ifølge Nielsen op på intet mindre end 1.669.000 millioner seere i gennemsnitsseertal.
Den sidste og 10. sæson af "Badehotellet" har premiere i 2024.
Lyt til det seneste afsnit af SE og HØRs seneste sladderpodcast, "Sladderministeriet", her: