Amalie Dollerup skal være mor til en dreng
Amalie Dollerup og gemalen Andreas Jebro skal være forældre for første gang til sommer.
Hvilket hun tidligere har fortalt, men nu afslører stjernen, at hun skal være mor til en lille dreng.
Det bekræfter Amalie Dollerup på sin Instagram.
"Vi nærmer os... Og vi glæder os sådan til at møde vores lille dreng til juni," lyder det fra stjernen.
p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 12.0px 'Helvetica Neue'; color: #454545}
Amalie Dollerup var netop i gang med prøverne til forestillingen "Mød mig på Cassiopeia", og det var i den forbindelse, at parret melddelte de skulle være forældre.
Det fortalte parret i en pressemeddelelse.
"Vi glæder os virkelig meget til at møde det fine, lille menneske, og vi kan næsten ikke vente til det bliver sommer. Jeg har det heldigvis rigtig godt og nyder prøverne på vores skønne "Mød mig på Cassiopeia". Jeg kommer til at spille rollen som Polyhymnia så længe min graviditet tillader det," fortæller Amalie i pressemeddelelsen.
33-årige Amalie Dollerup slog igennem som barnestjerne i 'Strisser på Samsø'.
Hun har i en årrække medvirket i TV-succesen 'Badehotellet'.
Andreas Jebro er også skuespiller, og det betyder, at parret ofte befinder sig i hver sin ende af landet på grund af deres skuespilleropgaver i forskellige dele af landet.
Sidste sommer var Amalie Dollerup en del af Cirkusrevye på Bakken.