
Amalie Szigethy: - Jeg er glad på Peters vegne
LÆS OGSÅ: Peter Birchs vilde start på året
Amalie Szigethy, 33, som tidligere har dannet par med den tidligere paradiso Peter Birch - kaldet "Ulven" - glæder sig over, at hendes 41-årige ekskæreste til oktober bliver far igen.
- Det bliver meget spændende, hvilken baby der kommer.
- Mon det bliver en lille Rødhætte? spørger Amalie Szigethy, da SE og HØR fanger hende.
- Peter og jeg er ikke i kontakt med hinanden mere, så jeg ved faktisk ikke, om han ønsker sig en dreng eller en pige. Men jeg er meget glad på hans vegne. Han er lidt barnlig anlagt og derfor tror jeg, at han bliver en god far.
- Han har i forvejen en datter, som jeg har mødt, så han ved jo, hvad det drejer sig om, siger Amalie Szigethy, som selv er mor til to piger.
Peter Birch har en datter på 15 år fra et tidligere forhold.
- Det er også godt for en mand i hans alder, at han i Nynne Larsen har fundet en yngre model.
- Hun ser rigtig sød ud, siger Amalie Szigethy.
Den vordende mor Nynne Larsen er 11 år yngre end Peter Birch.
Amalie Szigethy og Peter Birch mødte hinanden under optagelserne af 2010-udgaven af Paradise Hotel.
