Kendte30. august 2021

Amalie Szigethy: - Jeg vil ikke mere og det er endelig slut

Realitystjernen Amalie Szigethy har mandag delt et råt og ærligt opslag, hvor hun afslører, at hun har været udsat for psykisk vold
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er kun en uge siden, at den garve realityprinsesse Amalie Szigethy kunne fejre sin 30-års fødselsdag. I den anledning delte hun adskillige billeder af sig selv fra dagen, og aldrig har "Forsidefrue"-stjernen set smukkere og lykkeligere ud, men ikke er alt er, hvad det ser ud til.

Mandag har Amalie Szigethy nemlig delt et langt og ærligt opslag på sin Instagram-profil, hvor hun fortæller, at hun gennem længere tid har været udsat for psykisk vold.

- Det er så vanskeligt for mig at forstå, hvad der er sket for mig det seneste år med den mand, jeg troede, elskede mig. At bevise, overbevise og forklare om den psykiske vold, jeg har været igennem, skriver hun blandt andet i sit opslag og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/capture_16.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Amalie Szigethy, der på torsdag er aktuel med endnu en sæson af "Forsidefruer", fortæller, at hun har været udsat for psykisk vold af den mand, hun elsker. (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Den viser sig ikke som blå mærker, men føles som et indre pres og en nervøsitet, som nedbryder personligheden og selvstændigheden på mig som menneske.

Amalie fortæller desuden, at hun gennem længere tid har følt sig alene, fordi hun har haft svært ved at fortælle andre om det, hun har gennemgået.

- Jeg har været plaget af skam- og skyldfølelser, håbløshed og været utryg og ulykkelig, stresset og udmattet, og jeg har ikke vidst hvorfor. Det ved jeg nu, skriver hun.

- I dag har jeg taget et valg. Et valg, som har taget mig længe om at træffe. Men jeg kan ånde lettet op, fordi jeg har afsluttet mit mareridt. Jeg vil ikke mere, og det er endelig slut. Jeg er en fri kvinde.

I opslaget skriver Amalie Szigethy ikke, hvem der er tale om, selvom hun antyder, at det er en person, hun har været romantisk involveret med.

I februar kunne tv-kendissen bekræfte, at hun og on-off-kæresten Mikkel Skelskov, der desuden er far til hendes to døtre, Josephine og Hannah, endnu en gang havde fundet sammen og var kærester. Amalie nævner dog ikke Mikkel i opslaget, men skriver, at der er tale om en mand.

SE og HØR forsøger i øjeblikket at få en kommentar fra Amalie Szigethy, men hun er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Læs hele Amalies opslag her:

Sponsoreret indhold