Kendte27. maj 2023

Amanda Sascha melder klart ud: Kom an, Ida Søjborg

Den tidligere Robinson-deltager er ikke i tvivl om, hvem hun vil møde, hvis "Stjerneboksning" skulle blive til noget næste år
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Amanda Sascha og kæresten Mads var troppet op til Danish Fight Night for at støtte op om de danske boksere.
 Video: Dan Mariegaard

Der var fart og energi på, da Amanda Sascha og kæresten, Mads, mødte op på den røde løber inden Danish Fight Night-eventet.

Begge var de spændte på at se de danske boksere i aktion. Ikke mindst Sarah Mahfoud og Oliver Meng, som var de to sidste danskere, der skulle i aktion.

Det var dog ikke kun de professionelle boksere, der var i fokus.

Tidligere på måneden kom det nemlig frem, at dette års "Stjerneboksning" ikke bliver til noget.

Dette til stor ærgrelsen for mange og ikke mindst Amanda Sascha selv.

– Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at der ikke kommer noget "Stjerneboksning" i år, men jeg havde godt lidt luret den. Jeg håber, at der kommer noget til næste år, og jeg glæder mig til det, fortæller hun til SE og HØR.

Selv om "Stjerneboksning" desværre ikke bliver til noget i år, så har Amanda Sascha allerede udset sig en potentiel modstander til næste års "Stjerneboksning".

– Jeg vil gerne i ringen med Ida Søjborg, for hun havde en masse kommentarer sidste år i forhold til Katrine (Hedeman red.) og mig, så jeg gad godt at tage en omgang med Ida oppe i ringen, siger den tidligere Robinson-helt.

Amanda Sascha endte med at møde Melina, der havde mødt Ida Søjborg året inden og tabt.

Det endte med en sejr til Amanda Sascha, men inden kampen havde Ida Søjborg været ude og bakket kraftigt op om Melina, som hun håbede ville tæske Amanda Sascha.

Nu er der allerede lagt i kakkelovnen til næste års "Stjerneboksning", og Amanda Sascha har en klar besked til Ida Søjborg:

– Ida, vi ses i ringen til næste år!

Ida Søjborg var også til stede i Royal Arena til Danish Fight Night-arrangementet.

Hun agerede nemlig såkaldt "nummerpige" sammen med Christel Trubka til eventet.

Sponsoreret indhold