Amber Heard og Elon Musk i hed affære
Retssagen mellem de amerikanske skuespillere Amber Heard og Johnny Depp vil ingen ende tage, og nærmest dagligt offentliggøres nye, saftige detaljer i sagen om ægteskabet fra helvede.
Senest er det kommet frem, at Amber Heard blev besøgt ganske ofte af den 49-årige SpaceX-grundlægger Elon Musk, mens hun stadig boede sammen med sin daværende ægtemand Johnny Depp i deres Los Angeles penthouse-lejlighed.
Det afslører Alejandro Romero, en portner, der var ansat i bygningen, hvor Hollywood-parret blandt andet boede.
- Fra marts 2015 og frem blev frøken Heard regelmæssigt besøgt sent om aftenen - omkring klokken 23 til midnat - af Elon Musk, meddeler portneren i et skriftligt vidneudsagn, der er blevet brugt i retssagen.
- For hans første besøg ville jeg modtage et opkald fra frøken Heard, der fortalte mig, at jeg skulle give hr. Musk adgang til bygningens garage og så sende ham op til penthousen. Efter et par besøg, tildelte frøken Heard ham sin egen kontrol til garagen og en nøgle til hr. Depps penthouse, fortæller han.
- Jeg mener, at han besøgte frøken Heard et par gange om ugen, og han besøgte altid, når hr. Depp ikke var hjemme.
Han beskriver også, hvordan Amber Heard flere gange ville bede ham om at tjekke lejligheden helt igennem for at sikre, at ingen andre var der, og at det var sikkert for hende og Elon Musk at opholde sig der.
Artiklen fortsætter efter billederne...
Amber Heard og Elon Musk mødes til en frokostaftale i Los Angeles i december 2017. (Foto: MEGA)
Det var et tydeligt forelsket par, der ikke kunne holde fingrene fra hinanden. (Foto: MEGA)
Elon Musk har tidligere udtalt, at romancen med Amber Heard sårede ham dybt. (Foto: MEGA)
Smask! Amber Heard får et kys af Tesla-grundlæggeren, som Johnny Depp påstår, hun har haft en affære med, mens de var gift. (Foto: MEGA)
Ifølge Amber Heard og Elon Musk blev de først kærester i maj 2016, hvorefter de slog op i august 2017 og igen begyndte at se hinanden i januar 2018.
Ifølge Johnny Depp er dette dog ikke helt sandt. Skuespilleren mener nemlig, at Amber Heard havde en affære med Elon Musk, som begyndte blot få måneder efter Amber og Johnny var blevet gift. Det blev de i 2015.
Elon Musk har i et interview med Rolling Stone udtalt, at romancen med den smukke skuespillerinde "gjorde meget ondt", da han var virkelig forelsket i hende.
Musk er nu kærester med sangerinden Grimes, som han tidligere i år fik en søn med.