Kendte14. august 2020

Amy Schumers store sorg: Bliver aldrig gravid igen

Den amerikanske komiker Amy Schumer udelukker, at hun nogensinde kommer til at få et barn mere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/capture_11.jpg
 Foto: MEGA

Første gang, den 39-årige Amy Schumer blev gravid, var det takket være en lang og hård fertilitetsbehandling, men det lykkes, og sidste sommer blev hun og manden Chris Fischer forældre til en lille dreng.

Parret har længe ønsket at få et barn mere, men nu udelukker skuespiller og komikeren, at det kommer til at ske.

Amy Schumer har nemlig besluttet sig for, at hun "aldrig kan blive gravid igen".

Amy Schumers søn Gene og mand Chris:

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Vi fik IVF, og IVF var virkelig hård ved mig. Jeg tror ikke, jeg kunne klare IVF igen, siger hun i et kommende afsnit af "Sunday Today with Willie Geist", som People har hørt.

- Jeg besluttede, at jeg ikke kan blive gravid nogensinde igen. Vi overvejede en rugemor, men jeg tror, vi holder igen for nu.

Amy Schumer gennemgik i februar sit andet forløb af fertilitetsbehandlinger i et forsøg på at blive gravid med barn nummer to, men det lykkes altså ikke.

Amy og Chris' søn, Gene, blev født i maj sidste år efter et svært graviditetsforløb.

Den amerikanske komiker har dokumenteret sin første graviditet i HBO Max-serien "Expecting Amy", hvor hun deler ud af de kampe, hun blev ramt af som gravid. Schumer led blandt andet af det, der kaldes svær kvalme og opkastning gennem hele graviditeten.

Sponsoreret indhold