"And Just Like That..."-trailer afslører Carrie og Mr. Bigs skæbne
Den ultimative seriejulegave er lige om hjørnet!
Den nye "Sex and the City"-serie, der har fået titlen "And Just Like That..." har nemlig premiere om ganske få dage, og allerede nu kan de mest utålmodige fans et lidt længere kig på den kommende serie.
Den første trailer i sin fulde længde til serien er landet på nettet onsdag, og som de fleste nok allerede er klar over, så bliver det et glædeligt gensyn med Carrie (Sarah Jessica Parker), Charlotte (Kristin Davies) og Miranda (Cynthia Davis).
Artiklen fortsætter efter billedet...
(Foto: HBO Max)
Det er efterhånden længe siden, vi første gang mødte de stiletbærende, succesfulde newyorkerkvinder, og hvis du troede, livet for de tre damer var kompliceret, da de navigerede singlelivet i 30'erne, så bare vent...
Carrie, Miranda og Charlotte er nemlig blevet voksne damer, men meget tyder på, at livet ikke bliver voldsomt meget nemmere, bare fordi man er over 50.
Hvad er der sket med Mr. Big?
Et af de helt store spørgsmål, som mange fans glæder sig til at få svar på, er, hvad der mon er sket med Carries helt store kærlighed, Mr. Big.
Særligt efter Sarah Jessica Parker i rollen som Carrie blev spottet kysse en anden mand, fik rygterne for alvor lov til at løbe. Er hun gået fra Mr. Big? Hvad er der egentlig sket med ham? Ja, flere fans har sågar gættet på, at han var død.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Fans venter i spænding på at se, hvad status er mellem Carrie og Mr. Big i den kommende serie "And Just Like That...". (Foto: MEGA)
Efter Sarah Jessica Parkers raseri: - Det er kvindehad
Vi ved endnu ikke, hvad status er mellem Carrie og Mr. Big, men én ting er dog sikkert: I den nye trailer er stemningen fortsat kærlig og romantisk mellem de to.
Men hvorfor kysser Carrie så på andre mænd? Og hvorfor snakker hun om datingapps?
Vi får forhåbentligt alle svarene, når "And Just Like That..." har premiere på HBO Max den 9. december.
Se traileren til "And Just Like That..." øverst i artiklen.