Anders Agger rystet af bombe: Det var tæt på
Anders Agger er vant til at rejse rundt i hele verden og møde andre kulturer med et åbent sind.
Men da han optog den nye DR-serie "Anne og Anders i Mellemøsten", blev han alligevel rystet godt og grundigt.
- I Israel var vi tæt på en bilbombe. 250-300 meter fra. Vi hørte den!
- Vi var i Haifa. Det var ikke et palæstinensisk/jødisk opgør, men vi får lige et glimt af det der med at leve i et land, hvor man kan risikere, at en bus rykker benene over på folk.
- Så der var nogle minutter, hvor vi tænkte: Er der en bilbombe mere? Vi vidste ikke, at det ikke var terror. Der var pænt meget panik på, fortæller Anders Agger, 54, til SE og HØR nogle måneder efter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Da Agger optog de nye programmer i Mellemøsten, blev han udfordret. Og rystet af en bombe i Israel. (Foto: Thomas Laursen)
Vi møder den glade jyske dreng midt i København en lun sommeraften. Sommerferiestemningen har lagt sig over hovedstaden, og der er langt til den kaotiske stemning, der herskede i den lille israelske havneby.
To døde
– Der var to, der døde. Vi stod meget tæt på, da den bliver rykket i stykker. Hvis vi havde været der, havde jeg muligvis fået mere end bare skrammer, siger Agger og bliver eftertænksom:
– Det eneste, vi tænker, er, at her skal vi ikke være længere. Vi vil gerne ud, hvis der er en bombe mere.
– Da vi kørte videre, orienterede vi vores familier om det. At hvis de hørte noget om en bombe i Haifa, så var vi okay.
– Det er et billede på, at det er et land, som har nogle andre vilkår, end vi har. Jeg ringede til min søn og talte med ham, siger Agger.
I programmerne "Anne og Anders i Mellemøsten" besøger duoen lande som Jordan, Libanon, Oman og Israel, og de vil gerne vise seerne andre sider af den region, de fleste mest hører om i forbindelse med væbnede konflikter eller decideret krig.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Agger sammen med tv-makkeren, kokken Anne Hjernø, 50, i Jerusalem. (Foto: DR)
Det lykkedes, men religion lægger et slør over udsendelserne.
Ikke mindst fordi Aggers rejsemakker, Anne Hjernø, 50, ikke bare finder sig i forskelsbehandling.
Feminist
– Anne er feminist. Hun bliver generelt provokeret af tro, af imamer og generelle påbud. Der var flere gange, hvor hun himlede med øjnene.
Hvorfor må jeg ikke gøre sådan her? Hvorfor må jeg ikke komme ind her?
Men der var også moskeer, hvor hun godt måtte være. Det var ikke sådan, at der var oprør i hende, men jeg kunne mærke, at hun blev udfordret.
Anne Hjernøes vilde vægttab: Smed 20 kilo
Hun havde lyst til at gå hen og rykke hovederne af nogle og sige: "Hey, hvad er forskellen på at være mand og kvinde i det her univers?" fortæller Agger.
Ni år sammen
Tv-parløbet med Anne Hjernø er blevet en succes på DR.
Opskriften har ifølge Agger været at opføre sig naturligt på tv og ikke være bange for at at bruge sig selv personligt i programmerne.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Selv om Anders Agger er 54 år, går han stadig klædt som en glad gadedreng. (Foto: Thomas Laursen)
– Det er jo ikke et ægteskab, men et livsvidneprojekt, hvor vi har kigget på hinanden. Vi er jo enige om, at fordi vi ikke er skuespillere, så er vi nødt til at være relativt reelle.
Der skulle ikke være nogen forskel på dem, vi er på skærmen og privat.
Anders Agger har fundet sammen med ekskonen
Artiklen fortsætter under billedet ...
Agger er ung med de unge og går gerne rundt i hovedstaden med en mulepose over skulderen som en ægte hipster. (Foto: Thomas Laursen)
– Det, vi siger til hinanden i fjernsynet, det ville vi også sige uden for fjernsynet. Måden vi rykker hinanden rundt på, er også sådan vi gør uden for fjernsynet, siger Agger.
Duoen har faktisk rejst sammen i hele ni år – og derfor bliver de også nogle gange pressede – men efterhånden kender de hinanden så godt, at det ikke bliver et problem. Og de små konflikter holder de for sig selv.
Anders Agger om X Factor: Stop det nu, og find på noget nyt!
– Vi ved godt, at vi bliver presset nogle gange. Vi holder det indforståede uden for skærmen, for det er meningen, at det skal være nogle programmer, hvor alle seere føler sig velkomne, siger Anders Agger til SE og HØR.
Brug for en pause i hverdagen? Køb et abonnement på SE og HØR ved at klikke her.