Anders er Fort Boyards nye vismand: Det er mig en gåde
Siden 1993 har “Fangerne på fortet” været en tilbagevendende klassiker på TV3, og mange husker nok vismanden i tårnet, der er blevet spillet af legendariske skuespillere som Ove Sprogøe og Ole Ernst.
Nu er det så altmuligmanden Anders Lund Madsen, 56, der træder i legendernes fodspor, når franske Fort Boyard atter indtages på mandag.
Men at det lige blev Anders Lund Madsen, der skulle indtage rollen som vismand, havde han ikke selv set komme.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Anders nyder rollen som vismand, selv om han ifølge ham selv ikke er særligt vis. (Foto: Nent Group (Anthon Unger)
- Der er mange jobs her i verden, og der er mange glimrende jobs, og jeg har haft en del efterhånden.
Men jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle kunne blive vismanden i ”Fangerne på Fortet”. Der ikke engang fis, fortæller Lund Madsen, da SE og HØR møder ham i Frankrig.
Derfor troede han da også, at de havde fået fat i den forkerte, da han blev tilbudt jobbet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ole Ernst er den skuespiller, der i flest sæsoner har været vismanden i tårnet. (Foto: Jacob Ljørring)
- De ringede og spurgte, om jeg ville gå i hans (Ole Ernsts, red.) fodspor. Jeg troede jo, at det var en fejl, og at de havde ringet for at få fat i min bror, Peter Lund Madsen, der reelt er meget vis.
Mer’ vil ha’ mer’
Komikeren beskriver det da også selv som nogle gigantiske sko at udfylde – specielt fordi hans forgængere alle har været uddannede skuespillere.
- Jeg er ikke skuespiller, og jeg kom ikke en gang ind på Skuespillerskolen, dengang jeg prøvede, lyder det fra Anders, som derfor har skullet opfinde sin egen version af vismanden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Den allerførste vismand i tårnet blev spillet af skuespilleren Tage Axelson, 86.
Det var i den allerførste sæson i 1993. (Foto: Ritzau Scanpix)
- Jeg prøver at lave min egen version, for jeg kan ikke spille skuespil, så jeg er nødt til at gå min egen vej.
Og det er jo dér, hvor publikum kan være nådesløse.
Anders Lund Madsen skal være far for syvende gang
Den nye sæson af ”Fangerne på fortet” blev optaget i Frankrig sidste sommer, men den nye vismand håber ikke, at det bliver den sidste sæson, han får lov til at være med i.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I 1994 var det ”Olsen Banden”-legenden Ove Sprogøe, som var den vise mand i tårnet.
Det var en af hans sidste roller, inden han trak sig tilbage fra skuespillet i 1998. (Foto: Per Helmer)
- Jeg ved jo godt, at jeg ikke er vis, men det kan jeg måske blive.
Jeg håber jo, at det her bliver starten på en meget lang karriere med mange sæsoner – og så på sigt kan jeg måske opnå at blive en slags vismand, siger han med en eftertænksom mine.
15 kilometer i ring
Fans af programmet vil vide, at vismanden kun er med i ganske få øjeblikke af programmet, men hvad får han så tiden til at gå med, når han ikke optager?
Anders Lund Madsen vil smide dunken: Væk med havtasken
- Jeg går rundt oppe på toppen af fortet. Det er jo ellipseformet, og så kan man gå rundt og rundt, og der går jeg rundt og rundt, fortæller Anders entusiastisk og fortsætter:
Artiklen fortsætter under billedet ...
Fort Boyard danner selvfølgelig atter rammen om det populære program, som senest kunne ses på TV3 i 2009. (Foto: Nent Group (Anthon Unger)
- I dag har jeg for eksempel gået 112 gange rundt. Så jeg har gået 15,5 kilometer. Jeg tror faktisk, at jeg er en af dem, der har gået længst på det fort på en enkelt dag.
De mange og lange gåture har fået det franske produktionshold til at se på komikeren med respekt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der er genvalg til Camilla Ottesen, 47, når det legendariske program vender tilbage på skærmen.
Som ny makker har hun Joachim Boldsen, 42. (Foto: Nent Group (Anthon Unger)
- Franskmændene har meget respekt, fordi de tror, at jeg er sådan en excentrisk, lidt mærkelig mand, fordi jeg går hele tiden - og jeg siger ingenting.
Den nye sæson af ”Fangerne på fortet” med Anders som vismand har premiere på mandag klokken 20 på TV3.