Anders Kirk Johansen har fået sin Julie: Her fortsætter milliardærfesten
Lego-milliardær får sin Julie
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Julie forkæles af Anders Kirk Johansen: Men hun bliver aldrig milliardær med hans penge
Torsdag gav den 31-årige Julie Holmgaard Christensen sit livs ja i Holmens Kirke i København, da hun og Lego-milliardæren Anders Kirk Johansen blev gift.
Og den 46-årige Anders Kirk, der kan prale af at være en af Danmarks rigeste mænd, var da også ganske tilfreds med vielsen.
- Usædvanlig smukt. Det var det, lød det fra gommen, da SE og HØR spurgte, hvordan brylluppet var gået.
Efter brylluppet trillede det nygifte brudepar med deres prominente gæster til den kongelige skydebane Sølyst i Klampenborg.
Det erfarer SE og HØR.
Her fortsatte festen med kage, caviar, kølig champagne og en brudevals.
Anders Kirk fik naturligvis også klippet sine sokker, som det traditionen tro hører sig til i forbindelse med et bryllup.
Nu starter festen
Selvom det har været en i milliardærsammenhænge ganske afslappet torsdagsvielse, så er der noget, der tyder på, at festen først lige er gået i gang.
Her ankommer brudeparret
Nu går turen nemlig til intet ringere end det skønne Saint-Tropez i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur i det sydlige Frankrig, hvor brylluppet skal fejres i stor stil de kommende dage.
Det har flere af gæsterne desuden afsløret på de sociale medier.
Har prøvet det før
Der blev da heller ikke sparet på noget, da Anders Kirk Johansen blev gift tilbage i 2011 - dengang med Anja Buchwald.
Da stod den på svimlende 250 gæster på Rohden Gods, hvor Anders Kirk fortsat holder til.
Dengang var æregæsterne ingen ringere end kronprinsparret Frederik og Mary, der dog ikke gæstede dagens vielse.
Julie Holmgaard har tidligere arbejdet med PR- og kommunikation, men har nu lukket sin virksomhed – og i dag er hun så klar til at fejre sit livs største kærlighedsfest.