Kendte13. december 2024

Anders Langballe og ekskæresten sælger rækkehus tre år efter brud

Den tidligere TV2-reporter Anders Langballe kan se frem til stor fortjeneste på salg af rækkehuset på Amager
Anders Langballe sælger rækkehuset, som han og ekskæresten købte i 2015.
Anders Langballe sælger rækkehuset, som han og ekskæresten købte i 2015.
 Foto: HANNE JUUL

Først røg helbreddet.

Så røg jobbet og kæresten.

Og nu giver 48-årige Anders Langballe slip på rækkehuset, som han og ekskæresten Anette Sønderby Madsen, 51, købte i 2015.

TV2's tidligere Christiansborg-reporter og moderen til hans to børn vil have 6.695.000 kr. for det 136 kvm. store rækkehus i Sundby pa Amager.

Rækkehuset ligger i en bebyggelse, som er populær blandt børnefamilier.
Rækkehuset ligger i en bebyggelse, som er populær blandt børnefamilier.
 Foto: Google Maps

Da de købte det, var prisen kun 4.750.000 kr. og derfor ligger der en pæn skattefri fortjeneste og venter på at blive delt.

Anders Langballe stoppede i foråret som særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsministeren, idet han ønskede at tilbringe mere tid med sin familie.

To blodpropper i hjernen rev tæppet væk under ham, mens han arbejdede på TV2.

I 2021 bekræftede Anders Langballe overfor BILLED-BLADET, at han og Anette efter 18 års samliv var gået fra hinanden.

Han kæmpede sig tilbage til arbejdsmarkedet og har siden arbejdet som kommunikationschef og udgivet en bog om et arbejdsliv med stress og en konkurrencepræget arbejdskultur på Christiansborg.

Naboen i rækkehuset, som nu er sat til salg, er i øvrigt Morten Østergaard - tidligere formand for Radikale Venstre.

Se Anders Langballes rækkehus her.

Sponsoreret indhold