Anders Matthesen lover fuld skrue på drengen, når "Ternet Ninja 3" får premiere
LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach er stadig fanget i familiedrama med Nicolai Seebach: - Vi er ærgerlige
Der er utvivlsomt mange, der glæder sig som små børn til, at den tredje og sidste "Ternet Ninja"-film får premiere.
Det sker nemlig senere på året, og manden bag de populære animationbrag lover, at der er masser at se frem til.
- Det bliver en vild film, siger Anders Matthesen, da SE og HØR møder ham tirsdag aften på Østre Gasværk Teater i København, hvor der var premiere på Tommy Seebach-filmen "Under stjernerne på himlen".
- Den sidste, store, episke afslutning på et ti års langt eventyr. Der bliver fuld smæk på. Vi er gået all in.
Om "Ternet Ninja 3" vil vise sig at score lige så meget popularitet som de to forrige, må tiden vise, men den 49-årige "Hvad snakker du om"-legende mener, at holdet bag har gjort, hvad de kan.
- Jeg tænker, at vi i hvert fald har spillet for at vinde.
"Ternet Ninja 3" er dog ikke helt klar endnu, men Matthesen forsikrer, at det hele står klart og knivskarpt, når filmen får premiere til sommer.
- Den skal være færdig til august. Vi er i fuld gang med at lukke det hele og få lagt hånd på de sidste numre, der skal være med.
"Ternet Ninja 3" har premiere i biografer landet over den 21. august.
Se hele interviewet med Anders Matthesen øverst i artiklen.
Se alle billederne fra premieren i galleriet her:
Stort galleri: Premiere på "Under stjernerne på himlen"