Kendte18. marts 2016

Rørende: Andrea har lige fået hørelsen tilbage – og så frier kæresten

Denne rørende video viser øjeblikket, hvor en mand frier til sin kæreste – sekunderne efter at hun lige har fået hørelsen tilbage takket været et cochlear-implant
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frier_til_sin_kone_da_hun_har_laert_at_hoere.jpg
 (Foto: YouTube)

Dagens mest rørende video er filmet i et lille lokale hos en ørelæge.

Her sidder amerikanske Andrea Diaz og venter spændt. Om få øjeblikke vil en læge nemlig trykke på en knap, så den hørehæmmede kvinde for første gang i sit liv kan høre rigtigt.

Men Andrea havde næppe regnet med, at de første ord, som hun ville høre fra sin kæreste, ville blive de ord, der rørte hende mest.

For hendes kæreste, Kevin Peakman, havde noget ganske særligt, som han gerne ville sige – eller rettere spørge sin kæreste om.

- Jeg ønskede, at en af de første ting, som du skulle høre, var mig, der spurgte, om du ville gifte dig med mig, siger Kevin, mens han går på knæ foran Andrea og finder en ring frem.

Andrea siger straks ”ja!” og bryder sammen af ren og skær glæde.

- Jeg kan høre din stemme!, siger hun overvældet over hele den lykkelige situation.

Det lykkelige – og meget rørende – øjeblik blev heldigvis filmet, og du kan se videoen herunder:

Stort tillykke til både Andrea og Kevin.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold