Kendte15 timer siden

Andrea Lykke Oehlenschlæger skal synge med Andrea Bocelli: I chok over nyheden

Skal synge duet med den legendariske tenor foran titusindvis af fans
Danmark kom på fornavn med Andrea, da hun deltog i "Vild med dans", hvor hun her ses med dansepartneren Eugen Miu.
Danmark kom på fornavn med Andrea, da hun deltog i "Vild med dans", hvor hun her ses med dansepartneren Eugen Miu.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Kontaktet af kongehuset - dronningen var begejstret for hende

Den danske sangerinde og tidligere "Vild med dans"-deltager Andrea Lykke Oehlenschlæger afslører nu på Instagram, at hun til sommer skal være gæstesolist ved tre koncerter på Andrea Bocellis verdensturné – og hun er selv i chok over nyheden.

"Det føles fuldstændig surrealistisk at skrive det her: Til sommer skal jeg være gæstesolist ved tre koncerter på legenden, the one and only Andrea Bocellis verdensturné! Én i Portugal og to i Polen - på gigantiske udendørs stadioner med op mod 25.000 tilskuere pr. koncert," skriver hun i opslaget.

Andrea Lykke får den flotte ære af at synge en solosang samt to duetter med den verdenskendte tenor, akkompagneret af et stort symfoniorkester og kor.

Her ses Andrea Lykke med sin mand Ludvig Brygmann.
Her ses Andrea Lykke med sin mand Ludvig Brygmann.
 Foto: Martin Høien

For den danske sangerinde er det da også noget af en drøm, der nu går i opfyldelse – noget, hun aldrig havde forestillet sig kunne ske:

"At stå på så store scener med en af verdens største stemmer er mere, end jeg nogensinde havde turdet drømme om!" fortsætter hun og afslører, at hun i årevis har sunget Bocellis ikoniske duet med Celine Dion, "The Prayer", uden nogensinde at tro, at hun en dag skulle optræde med manden selv.

Men trods glæden over den store mulighed indrømmer hun, at nerverne allerede har meldt sig.

Var med i "Vild med dans"

I 2022 deltog Andrea Lykke Oehlenschlæger i sæson 19 af “Vild med dans”, hvor hun dansede med den professionelle danser Eugen Miu. Parret holdt dog kun ganske få fredage, før det var farvel og tak.

Andrea er gift med musikeren Ludvig Brygmann, og sammen har de en datter født i 2023.

Andrea blev selv født i 1997 i Addis Ababa, Etiopien, men blev med sin tvillingesøster, Saba, adopteret til Danmark blot otte måneder gammel.

Hun er derfor voksede op i Ringkøbing, Jylland.

Andrea har i øvrigt tidligere deltaget i flere store musicals. Blandt andet i hovedrollen som Rachel Marron i "The Bodyguard" og som Dionne i musicalen "Hair". Hun har ligeledes sunget med DR Symfoniorkestret.

Sponsoreret indhold