Kendte17 timer siden

Andreas Bo afslører: Det sagde jeg til kongen

Komikeren Andreas Bo er royalist og kan på mange måder spejle sig i Frederik
Opgave: Interview med Andreas Bo i forbindelse med at han laver sit nye show Hår(D) Sted: Stevnsvej 96 B, Strøby Egede Mandag d. 6 januar 2025 Tid: 13-14-30 Jour: Sara 50761554Fotograf: Søren Jul Lamberth
Andreas Bo fortæller om mødet med kong Frederik.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Lige nu er Andreas Bo, 57, ved at lægge sidste hånd på sit femte soloshow, som har fået titlen ”Hår(d)”.

- Det er simpelthen det værste, der findes. Det er lidt ligesom at kravle langsomt igennem tyrens røvhul, beskriver han den travle og usikre periode, som han lige nu befinder sig i.

Den hårde stressede proces blev også samtaleemnet, da han i sidste uge mødte kong Frederik til Sportsgalla 2024.

- Den stakkel skal igennem 100 eller 200 mennesker sådan en aften. Og jeg tror, de fleste sagde, hvor klarede de det godt i deres nytårstale, fortæller Andreas Bo.

- Han er verdens rareste menneske og en god fyr. Jeg sagde bare, at uden yderligere sammenligning, så kan jeg satte mig ind i, hvordan det har været at holde nytårstalen. For det er det, vi komikere er igennem, hver gang vi skal lave et show, fortæller Andreas Bo til SE og HØR.

Kongen havde også lidt ros til Andreas.

- Jeg tror på det, for han nævnte nogle numre, som han havde set mig lave, og hvis han synes det er sjovt, så er der håb for fremtiden og min opfattelse af verden, siger Andreas Bo.

Komikeren er stor tilhænger af kongehuset og er vild med at have så sympatisk en konge, som han kun har ros til.

- Det har jeg altid syntes. Vi er samme generation, og de år, han har været igennem, er de samme som mig, siger Andreas Bo.

For Frederik er nytårstalen nu et overstået kapitel, og komikeren glæder sig til, at han kan sige det samme om premieren på hans show 16. januar.

Den næste uge er en stressfuld tid, hvor han begynder at tvivle på, om han gør det godt nok.

- Sådan skal det også være. Jeg siger siger: ”Kom lige ind og se mig”, så jeg har sat min egen røv i klaskehøjde, så jeg kunne ikke drømme om at være sur over det, men det ændrer ikke på det faktum, at de sidste tre uger har været rædselsfulde, siger komikeren, der lige nu er ved at få styr på de sidste detaljer, inden premieren.

Sponsoreret indhold