Andreas Bos sexliv er "sprudlende", men ...: Konen afviser flere børn
LÆS OGSÅ: Men er hun en "golddigger"?
I ni år har Andreas Bos hjerte banket for Katrine Wadil.
Hun var 30 år, da han faldt for hende, og hun for ham. Til sommer fylder hun 40 år.
– Så hun skal snart skiftes ud, udbryder 57-årige Andreas Bo med et stort gavtyvsmil.
Men straks bliver han alvorlig.
– Det ER Katrine, jeg kommer til at dele den tid, jeg har tilbage, med, slår Andreas fast over for SE og HØR, som har parodikongen i audiens netop som det nye år er skudt i gang.
I det forgangne – nærmere bestemt oktober – blev den 57-årige komiker gift med sin Katrine – og nu afslører Andreas, at han også drømte om at formere sig med fruen.
– Jeg var klar til at få et barn med Katrine, erklærer Køge-kæmpen.
Da det kom på tale, var Katrine i begyndelsen af 30’erne og havde allerede to børn.
Det samme har Andreas – og hans udkårne mente ikke, at der skulle føjes flere til flokken.
– Katrine sagde, at hun bare elskede at være sammen med mig – og hun ville gerne rejse noget mere. Hun syntes, hun havde været igennem det med børn, forklarer Andreas Bo.
Samtidig kunne Katrine ikke forlige sig med tanken om, at Andreas ville være over 70, når barnet skulle konfirmeres.
– Når det nu er hende, der er mit livs kærlighed, så er det da ærgerligt, at vi ikke har et barn sammen.
Men det har vi jo også. Vi har jo fire børn, så alt er godt, erkender han.
Sprudler i knaldhytten
Andreas elsker at gøre grin med det meste – og han har også før fortalt, at hans kontor og podcaststudie egentlig skulle være hans og Katrines ”knaldhytte”, da det er svært at finde tid og plads til det i hjemmet med børn og hverdag.
– Det er ikke rigtigt.
– Jeg har et sprudlende og fremragende sexliv! afslører Andreas Bo.
Da Andreas Bo præsenterede Katrine for omverdenen, blev han mødt af undren over, at så smuk en kvinde ville være sammen med ham.
– Jeg kommer ind ad døren derhjemme og ser Katrine og tænker: ”Jesus, hun er smuk!”.
Men skønhed er overstået på et kvarter. Så er vi bare almindelige mennesker, siger den kloge komiker.
For ham gemmer der sig nemlig noget endnu skønnere bag det smukke ydre.
– Katrine er et helt vidunderligt menneske. Det spottede jeg med det samme, jeg så hende, roser han sin hustru.
Rost af kongen
Lige børn leger bedst – og 4. januar mødte Andreas den jævnaldrende kong Frederik, 56, til Sport 2024-showet i Herning.
– Han er verdens rareste menneske og en god fyr. Jeg sagde bare, at uden yderligere sammenligning, så kan jeg satte mig ind i, hvordan det har været at holde nytårstalen.
– For det er det, vi komikere er igennem, hver gang vi skal lave et show, fortæller Andreas Bo til SE og HØR.
Kongen havde også roser den anden vej.
– Og jeg tror på det, for han (Frederik, red.) nævnte nogle numre, som han havde set mig lave – og hvis han synes, de er sjove, så er der håb for fremtiden og min opfattelse af verden, siger komikerkongen med et smil.
Kondomer fra mor
Og for Katrine tror han, at hans humor og ansvarsfølelse er vigtigere, end det ydre.
– Min kone siger, hun elsker mig, fordi jeg får hende til at grine, fortæller Andreas.
– Men hun ved også, at jeg er sindssygt alvorlig. Jeg er en mand af den gigakonservative skabning. Jeg er opdraget til at tage ansvar.
Da jeg var 15 år, købte min mor en pakke kondomer til mig og sagde: ”Hvis du er sammen med en pige, og hun bliver gravid, så er det også dit ansvar”, forklarer Andreas Bo, som allerede tidligt interesserede sig for politik og bl.a. var elevrådsformand.
Han giver sin mor æren for den ansvarsfølelse – og er sikker på, at det modsatte køn værdsætter netop det.
– Jeg tror, min kone finder en stor tryghed i det, konkluderer Andreas Bo.
Mistede sin bror
For 15 år siden fik Andreas Bo sit folkelige gennembrud, da han med sit gummiansigt i ”Live fra Bremen” kunne paroidere nærmest alle.
– Mit sande ansigt er, at der ikke er nogen situation, som vi ikke kan grine af. Det er tragedie plus tid, mener Andreas Bo.
For et par år siden mistede han sin bror. Tabet var hårdt, men broderforholdet var tæt og fyldt med humor.
– Der er ikke noget som helst sjovt ved, at min bror er død af kræft, men på et tidspunkt er vi nødt til at komme derhen, hvor vi kan sige: ”Så skal vi da heller ikke høre ham smaske mere”, siger Andreas Bo.