Andreas Gylling Æbelø ramt af blodprop i hjernen
For fem dage siden fik Andreas Gylling Æbelø sig noget af et chok. Pludselig kunne han ikke se ud af at sit venstre øje, og han måtte derfor en tur på hospitalet.
Det skriver han i et langt og ærligt opslag på sin Instagram-profil.
Chokket blev dog endnu større, da Andreas Gylling Æbelø fik beskeden om, at han havde haft en blodprop i hjernen.
- Resultatet af den sidste scanning i tirsdags viste, at der har været et ilttab et sted i min hjerne forårsaget af en blodprop i højre side. Derfor er mit venstre synsfelt ramt. Ikke andet. Altså ud over mit humør og min energi.
Den 43-årige foredragsholder er i nemlig i sit livs form, og det er derfor svært at forklare, hvorfor han er blevet ramt af en blodprop.
- Jeg falder uden for profil, siger de. Det betyder, at blodproppen hverken kan tilskrives alder eller livsstil. Så nu skal alt tjekkes. Genetik. Hjerteklap. You name it, de tjekker det. Besked: I 50 procent af tilfældene uden for profil finder vi aldrig en årsag, forklarer han i opslaget.
Abdel Aziz Mahmoud afslører: Ramt af angst
Andreas Gylling Æbelø fortæller til sidst i sit opslag, at han forsøger at bevare optimismen på trods af, at han ikke ved, hvornår hans syn vender tilbage.
- Jeg kan mærke, at synsfeltet meeeeget langsomt udvider sig. Ingen ved hvor meget og hvornår. I de bedste øjeblikke kan jeg i det hele taget mærke en grundoptimisme.
- Jeg er ikke bange. Men jeg er mørbanket, og jeg er klar over, at vejen frem kan blive med omveje og tilbageskridt.
Til opslaget vælter det ind med beskeder fra folk, der ønsker ham god bedring.
Heriblandt Cecilie Beck, der netop har mødt Abdel på Folkemødet på Bornholm:
- Kæreste Andreas. Har lige krammet Abdel der selvfølgelig var skælvende og berørt men ligeså gennemgribende overbevist om at jeres kærlighed og al den kærlighed i ellers er omgivet af nok skal bære jer igennem den her rystelse i livets grundvold.
- Selvom i er sårbare lige nu er i også uendeligt stærke. Kram, kærlighed og varme, skriver hun.
Abdel Aziz Mahmoud og Andreas Gylling Æbelø blev gift tilbage i 2018.
I juni sidste år blev de fædre til deres lille datter, Ava, som er blevet født ind i en regnbuefamilie.
Du kan se opslaget herunder: