Andreas Kruse fra Melodi Grand Prix 2025: Her har du set ham før

LÆS OGSÅ: Se alle billederne: Glitter og stort smil til Melodi Grand Prix 2025
Lørdag aften kan danskerne opleve ham på scenen i Jyske Bank Boxen i Herning, men det er ikke første gang, at Andreas Kruse har givet den gas i dansk primetime.
Andreas Kruse blev landskendt, da han vandt ”X Factor” i 2018 med gruppen Place on Earth – og nu vil han vinde Grand Prix’et med sangen ”Hear My Prayer”.

– Forhåbentlig kan jeg bruge noget erfaring fra ”X Factor”, for alt det tekniske ved at stå på en scene har jeg da i hvert fald prøvet før, siger Andreas til SE og HØR.
Siden vi så ham sidst, har han været på skolebænken.
– Jeg læser til bygningskonstruktør, så det seneste halve år har jeg siddet på en tegnestue, men så blev jeg spurgt i sommer, om jeg ikke ville give det her et skud mere – og så kunne jeg ikke lægge følelsen fra mig, da jeg først havde fået den, siger Andreas.
Melodi Grand Prix 2025: Kendisserne ankommer