Andreas Odbjerg afslører dyb skattegæld: - Jeg tudede

LÆS OGSÅ: Maskeklædt Odbjerg gav pressen fingeren: Nu taler han ud om sit famøse optrin
"I morgen er der også en dag" var ikke bare et nummer, som havde en kæmpe betydning for Andreas Odbjergs karriere. Det var også nummeret, der i sidste ende hjalp ham af med en dyb skattegæld, som havde plaget ham i mange år.
Det afslører den folkekære musiker i DR-podcasten "Hvem er Andreas Odbjerg?".
Gælden stiftede han 13 år tidligere, og nu kunne han endelig overføre de sidste penge, der gjorde ham til en lettet og fri mand.
Da der pludselig trillede 150.000 kroner ind på kontoen, mens Andreas Odbjerg lå øverst på hitlisterne, overførte han straks dem alle og gik dermed i nul både på sin konto men heldigvis også på gældsposten.
Det er anden gang inden for halvandet år, at sangskriveren kan overføre en stor sum penge til gældsstyrelsen, og selv om hans konto nu igen er tom, føler han sig som verdens rigeste.
- Jeg bryder fuldstændig sammen. Stortuder. Men råber af glæde, altså jeg løber sejrsrunder inde i lejligheden, ringer til Sabrina og... jeg er i fucking nul, jeg har haft den der gæld hængende over mig, siden jeg var 19 år gammel, og er på det her tidspunkt 32. Så jeg har været i dyb, dyb gæld til staten i så mange år.
Milepælen fejrer Andreas Odbjerg ved at ride videre på den bølge af lykke, der skyller gennem hans krop.
- Jeg tager til fest, og jeg er så høj, som om jeg har sniffet verdens største bane kokain og amfetamin og koffein, altså sådan: jeg er så lykkelig og så høj på at være i nul, at jeg nærmest ikke sover i 48 timer. Det er et af de lykkeligste øjeblikke i hele mit liv. Fordi det var bare indbegrebet af frihed, at ingen kunne komme og tage mine penge. Alt derfra pegede fremad.
I sommer så Andreas Odbjerg ud til stadig at have godt styr på finanserne. I hvert fald lagde han og hustruen Sabrina Ferguen, der er filminstruktør, i sommer 6.495.000 kroner for en lejlighed på Frederiksberg. Ifølge skødet ejer han 3/5 af lejligheden, mens hun ejer resten.
Året inden stod den på sommerhuskøb i Fårevejle for 2.050.000 kroner.
