Kendte31. december 2022

Andreas Odbjerg reddet af kæresten: - Kunne være gået galt

Sangerens forlovede Sabrina Ferguen har en særlig evne, som han nu erkender helt at mangle
Kærligheden blomstrer mellem Andreas Odbjerg og hans nu forlovede, skuespilleren Sabrina Ferguen.
Kærligheden blomstrer mellem Andreas Odbjerg og hans nu forlovede, skuespilleren Sabrina Ferguen.
 Foto: Aller Media

LIGNER EN LILLE SKILDPADDE: Andreas Odbjerg i krig med radiostjerne

Nu er det nok ikke, fordi han mangler dem.

Men penge kan som bekendt få ben at gå på, hvis man ikke forstår at styre sit forbrug.

Og netop det problem erkender sangeren Andreas Odbjerg nu at lide af i ganske svær grad. For eksempel når der skal bestilles en rejse på nettet.

- Jeg er frygtelig med sådan noget der.

- Det har jeg sådan set altid været. Så har jeg bare klikket, indtil kontoen var i minus. Jeg kan ikke finde ud af det der.

- Fordi jeg synes meget hurtigt, at ting bliver besværlige, fortæller han i seneste udgave af podcasten "Hva Så?!" med Christian Fuhlendorff.

Man forstår godt, at han holder af sin "sparegris".
Man forstår godt, at han holder af sin "sparegris".
 Foto: Aller Media

Heldigvis står hans forlovede, skuespilleren Sabrina Ferguen, klar med en løsning:

- Jeg er velsignet med min forlovede, der bare er så fornuftig, når det kommer til penge.

- Det kunne godt være gået galt uden hende. Men hun vender hver en krone. Og hver eneste gang vi skal bestille en rejse, får hun lov til at finde hoteller og flybilletter og alting.

Og kæresten er angiveligt klar til at gå langt i sin spareiver.

- Hvis hun kan spare 100 kroner, vil hun gerne bruge tre dage på det, lyder det grinende fra Andreas Odbjerg.

Sponsoreret indhold