Kendte10. september 2023

Andreas Odbjergs råd til unge: Ungdomsfængsel er billigere end efterskole

De mest interessante mennesker, Andreas Odbjerg møder, er dem, der har slået sig lidt på livet
Andreas Odbjerg har med egne ord selv væltet ret meget rundt.
Andreas Odbjerg har med egne ord selv væltet ret meget rundt.
 Foto: Mikael Rieck

Andreas Odbjerg har før sat fokus på selvsikkerhed hos unge – blandt andet med sangen "Hvad skal verden med sådan en som mig".

LÆS OGSÅ: Andreas Odbjerg bekræfter: Er blevet gift

Og da Pelle Emil Hebsgaard søndag aften til uddelingen af Lauritzen-prisen spørger sangeren og sangskriveren, om han har et råd til de unge mennesker, er han ikke sen til at levere.

– Jeg har i hvert fald den opfattelse, at de mest behagelige mennesker, jeg ligesom har mødt på min vej, og de mennesker, der har mest tyngde og dybde, de er tit også de mennesker, der har slået sig og væltet lidt meget rundt. ligesom mig selv. Jeg har væltet rigtig meget rundt, siger han og får grin fra salen i Folketeatret.

Man skal ikke stræbe efter at være perfekt, må være Andreas Odbjergs pointe. Her med Pelle Emil Hebsgaard, der er vært på Lauritzen-prisen 2023.
Man skal ikke stræbe efter at være perfekt, må være Andreas Odbjergs pointe. Her med Pelle Emil Hebsgaard, der er vært på Lauritzen-prisen 2023.
 Foto: Mikael Rieck

– Jeg tror, at den der stræben efter at skulle lykkes første gang er en lille smule misforstået, forklarer han og uddyber med en joke:

– Jeg plejer også at sige, at det er billigere at komme i ungdomsfængsel end på efterskole.

Andreas Odbjerg indkasserer et latterbrøl fra salen og optræder derefter med netop "Hvad skal verden med sådan en som mig".

Sponsoreret indhold