Andrew Moyo bliver vært til P3 Guld

DR’s årlige musikshow med liveoptrædener og prisuddelinger, P3 Guld, har fundet manden, der skal styre slagets gang.
Det bliver radioværten Andrew Moyo, der normalt laver radio på netop P3. Det skriver DR i en pressemeddelelse.
Fra scenen skal han blandt andet introducere Drew Sycamore, Tobias Rahim og Zar Paulo, der alle skal spille til showet.
– Jeg glæder mig utroligt meget til at gå på scenen og byde velkommen. Det bliver sindssygt spændende at se, hvad musikerne har fundet på – og ikke mindst se, hvad Tobias Rahim dukker op i.
– Jeg er ret sikker på, at musikken og dem, der spiller, kommer til at sørge for, at man sidder tilbage glad og stolt og åndeligt rigere end før showet, siger den kommende vært om gerningen.
Udover “P3 Prisen”” uddeles “P3 Lytterhittet” og “P3 Talentet”. For første gang går hele hovedgevinsten på 100.000 kroner til vinderen af “P3 Talentet”.
Showet bliver afholdt den 22. september, mens at de nominerede løbende afsløres fra den 5. september.
Tidligere vindere af P3 Prisen
2001: Saybia
2002: Swan Lee
2003: Baby Woodrose
2004: Peter Sommer
2005: Tina Dickow
2006: Mikael Simpson
2007: Dúné
2008: VETO
2009: I Got You On Tape
2010: Fallulah
2012: When Saints Go Machine
2013: Marie Key
2014: MØ
2015: Ukendt Kunstner
2016: Karl William
2017: Benal
2019: The Minds Of 99
2020: Jada
2021: Drew Sycamore