Kendte9. november 2024

Anna Munch voldsomt presset: Proppet med medicin

Sygdom har i den grad præget "Vild med dans". Nu afslører Anna Munch, at det ikke skulle have været meget værre, før hun også måtte trække stikket og forlade showet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Anna Munch måtte tage alverdens former for medicin for at komme igennem dansen, fortæller hun her i interviewet.

LÆS OGSÅ: "VILD MED DANS" STOPPER ASTA OG SEBASTIANS STORE DRØM

Lad os lige spole tiden en uge tilbage. Dramtikken var total i "Vild med dans", og få minutter før showstart, måtte May Lifscitz og Mads Vad forlade fredagsballet pga. et voldsomt maveonde.

Som SE og HØR kunne afsløre i sidste uge, så var de ikke det eneste sygdomsramte par. Også Anna Munch var hårdt ramt og kunne kun med nød og næppe gennemføre showet sidste fredag.

I går røbede finalefavoritten over for SE og HØR, hvor slemt det i virkeligheden stod til.

- Det var ikke den sjoveste fredag. Jeg var på alt smertestillende og febernedsættende, lød det fra Anna.

Hvor tæt var du på at udgå ligesom May?

- Det er svært at sige. Jeg fik det allerede dårligt torsdag, og jeg var allermest presset lørdag. Det gik meget op og ned, men jeg overvejede aldrig ikke at gå på gulvet, slog Anna fast.

Anna Munch, Eugen Miu
Sygdommen kunne nemt have kostet Anna og Eugen deltagelsen i "Vild med dans".
 Foto: Hanne Juul

Selv om hun var helt på toppen til gårsdagens første del af semifinalen, så sad sidste uges sygdom stadig i influencer, da hun og partner Eugen Miu indtog gulvet i går.

- Det har påvirket mig i dag, men på den positive måde. Man har jo nerver på og ondt forskellige steder, men det gik op for mig, at hvis dit helbred er dårligt, så har du ét problem, og det er dit helbred, sagde Anna.

Årets yngste deltager fik på mange måder et nyt perspektiv på sin deltagelse i "Vild med dans".

Du kan se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold