Kendte5 timer siden

Anne blev franarret millioner: Troede hun datede Brad Pitt

En 53-årig fransk kvinde har mistet hele sin opsparing, efter en person udgav sig for at være Brad Pitt og indledte en romantisk relation til hende
Brad Pitt poses at the photocall of 'Wolfs' during the 81st Venice International Film Festival at Palazzo del Casino on the Lido in Venice, Italy, on 01 September 2024. Photo by: Hubert Boesl/picture-alliance/dpa/AP Images
Svindler udgav sig for at være Brad Pitt og slap afsted med seks millioner kroner.
 Foto: Hubert Boesl/picture-alliance/dp

LÆS OGSÅ: Medie: Marius Borg Høiby indrømmer forsøg på at slette telefon

En fransk kvinde forlod sin mand til fordel for Brad Pitt.

Troede hun.

I virkeligheden var det en svindler, som ved hjælpe af kunstig intelligens fik overbevist franske Anne om, at han var Brad Pitt og franarrede hende et millionbeløb.

Det skriver flere udenlandske medier, herunder E! News.

Det hele begyndte i februar 2023, da hun modtog en besked på Instagram fra en kvinde ved navn Jane Etta Hillhouse som udgav sig for at være hollywoodstjernens mor.

Hun skrev til Anne, at hun var lige præcis den kvinde, hendes søn havde brug for, og dagen efter tikkede endnu en besked ind.

Denne gang fra selveste Brad Pitt.

Til at begynde med troede hun, det var fake, men det lykkedes alligevel svindleren at overbevise Anne om, at han var the real deal.

- Fra da af havde vi kontakt hver dag og blev venner, fortæller hun ifølge E! News i det franske nyhedsprogram ”Sept à huit”.

Relationen udviklede sig romantisk, og Anne begyndte at få følelser for svindleren, som overøste hende med digte og sange og sendte AI-genererede billeder af Brad Pitt.

- Der er så få mænd, der skriver sådan til kvinder. Jeg kunne virkelig godt lide den mand, jeg skrev sammen med. Han vidste virkelig, hvordan man taler med kvinder. Det var altid meget gennemført, fortæller hun.

Anne havde det svært i den periode. Hun var igennem en skilsmisse fra sin 19 år ældre millionærmand. Da det kom Brad for øre, begyndte han at bede hende om penge.

Man skulle tro, en mand som Brad Pitt havde penge nok selv, men svindleren fortalte, at alle hans penge var indefrosset grundet skilsmissen fra Angelina Jolie, og han havde brug for penge til at betale for sin kræftbehandling.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-15/Skaermbillede-2025-01-15-kl.-10.24.07.png
Svindlerne sendte blandt andet dette AI-generede billede, der tilsyneladende viste, at Brad Pitt var ramt af kræft - og Anne hoppede desværre i med begge ben.
 Foto: Privat

Så Anne pungede ud.

- Det gjorde ondt, men jeg sagde til mig selv, at jeg måske ville en redde en anden mands liv.

I sommeren 2024 gik sandheden op for Anne, da hun så Brad Pitt sammen med hans kæreste Ines de Roman.

På det tidspunkt havde hun dog allerede overført seks millioner kroner til svindleren.

Hele hendes livsopsparing er væk.

- Jeg forstår ikke, hvorfor de valgte mig som offer. Jeg har aldrig gjort nogen fortræd. De mennesker fortjener at komme i helvede.

Sponsoreret indhold