Anne Gadegaard efter ulykke: Mærker stadig smerte
![Simba Prisen 2023 - i Cirkusbygningen Influencer/Youtube-awardshow Jour: Nicklas Straks: Ja, tak (lagt ind af Niko)](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-09/20231018_GKO5301.ARW-1.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
For to uger siden blev Anne Gadegaard udsat for et skræmmende uheld under sin skiferie.
Her blev hun ud af det blå mejet ned af en skiløber, der ikke kunne bremse, og ramte lige ind i den gravide MGP-stjerne, der ellers befandt sig i et sikkert område.
Heldigvis slap både Anne Gadegaard og barnet i maven uskadt fra hændelsen, men alligevel er den 33-årige sangful, der i dag arbejder som pædagog, stadig ramt af smerter.
Det fortæller hun Alt.dk.
- Jeg synes, det går op og ned. Nogle dage kan være rigtig slemme og andre dage ikke så slemt. Men jeg kan hele tiden mærke en eller anden form for smerte. Mine smerter kan komme helt oppe fra ryggen og stråle ned i ballen, så jeg ikke kan så meget udover at ligge.
Anne Gadegaard fortæller videre, at datteren Filippa på seks år, der overværede den ubehagelige epsiode, stadig er ramt af chokket.
For knap et år siden rykkede Anne Gadegaard teltpælene op og flyttede til Grønland, hvor hendes mand, Christian, har fået arbejde. Selv har hun fået et job som pædagog i privat børnehave og vuggestue.