Anne Glads mand chokeret: Hun får hadebeskeder
"Du er sammen med din ubegavede kone, én af vor tids største narrehatte.”
Sådan lyder den voldsomme besked, der netop er tikket ind i Kim Glad Wagners private Messenger-indbakke.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Forleden tikkede en hadsk besked ind i Kims private Messenger-indbakke – for ham var det den første, men for hans hustru, Anne, er det blevet hverdag at modtage grimme kommentarer. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Det er første gang, den 35-årige musiker modtager en hadefuld besked, men hans hustru, “Kender du typen?”-livsstilseksperten Anne Glad må ofte læse modbydelige kommentarer om sig selv – bare fordi hun er en offentlig personlighed.
Nu har de hadefulde beskeder, som 48-årige Anne modtager, inspireret Kim til at skrive en sang til sin kone.
20. november udkommer sangen med titlen “Don't Care”, og den har et helt særligt budskab.
- “Don’t Care” er inspireret af en bestemt episode, hvor Anne var på vej til at skulle arbejde, og så blev hun slået ud af kurs af en modbydelig kommentar på Instagram, fortæller Kim Glad Wagner, da SE og HØR møder ægteparret på deres stamcafé i København.
“Forbandede snob”
- Det var lige inden optagelserne til et afsnit af min podcast “Bogselskabet”, og så skulle jeg lægge et opslag op på Instagram.
Jeg ser en kommentar til mit tidligere opslag. Der står blandt andet, at jeg er selvoptaget, og det ramte mig bare den dag, fortæller Anne, som ofte modtager kommentarer om, hvordan hun fremstår i “Kender du typen?”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- At jeg ligner én, der er stukket af fra et omrejsende cirkus – sådan noget synes jeg, er sjovt, og det er noget helt andet end at få at vide, at nogen har lyst til at kaste op, når de ser mig på tv, forklarer Anne Glad. (Foto: Kaspar Wenstrup)
- De handler som regel om, at jeg er nedladende over for typer i ”Kender du typen?”.
Hvis jeg siger, at en lejlighed på 90 kvadratmeter er ”relativt lille”, så bliver jeg kaldt ”en forbandet snob”.
Hvis jeg siger, at plantemælk ikke nødvendigvis er dét, der redder planeten, så lægger jeg mig ud med nogle veganere.
Men som regel handler beskederne om, at jeg siger nogle irriterende ord, har noget grimt tøj på, bruger mine hænder for meget, fortæller ærlige Anne Glad.
- Normalt kan vi sagtens grine af de allerfleste kommentarer, jeg får, siger hun.
Sammen har Anne og Kim en lille søn, Kaj, på tre år.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hvor er Kaj?
Anne og Kim har sammen sønnen Kaj på tre år, men ham holder de helt væk fra både ugeblade og Facebook og Instagram.
- Det er et valg, vi har taget. Han har ret til en privatliv. Han skal have lov selv at vælge, om han vil optræde i medierne, siger Anne Glad og tilføjer.
- Men han er virkelig nuttet, så jeg tror, vi ville kunne lægge nettet med billeder af ham, ha-ha. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Og efter at han kom til verden, tænker Anne over, at der nok kommer en dag, hvor han kan læse grimme ord om sin mor.
- Det, at jeg blev gravid i en alder af 45, var der rigtig mange, der havde en stærk holdning til.
Se det sjove fraklip fra "Kender du typen?"
Vær ligeglad – og dig selv!
At Kaj en dag skal læse alle de kommentarspor, der er til interviews, jeg har givet, kan godt skræmme mig lidt, men det tager vi, når han bliver gammel nok til at kunne læse og forstå det, siger hun.
Som Annes mand bliver Kim naturligvis påvirket af de hadske gloser, hustruen får med på vejen – og derfor skrev han sangen, som også er en håndsrækning til andre i samme situation.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det søde par har grundet hele coronasituationen skiftet sommerhuset i Norditalien ud med et landsted på Falster.
- Vi kom ikke så meget dernede, efter vi fik barn, og da corona kom, lagde vi også vores økonomi om.
Så købte vi i stedet for et sommerhus på Falster, som ligger i naturen. Vores søn nyder at være der, og det er så dejligt, fortæller Kim. (Foto: Kaspar Wenstrup)
- Det giver mig en kæmpe beskyttertrang over for Anne.
Jeg fik en aggressiv følelse og skulle også finde ud af, hvordan jeg skulle håndtere det.
Anne Glad for Falster: Typehus
Min sang “Don’t Care” håber jeg, kan blive en hyldest til kunsten at være ligeglad - ligeglad med hadefulde kommentarer fra mennesker, man ikke kender, men som alligevel har en holdning til en - blot fordi man stikker lidt ud fra mængden, fortæller Kim.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kim Glad Wagner springer ud som soloartist og udgiver popprojektet “Fantasillion”, som indeholder hittet “Don’t Care”.
Et upbeat popnummer med et stærkt budskab. (Foto: Daniel Buchwald
Singlen “Don’t Care” er en del af Kim Glad Wagners popprojekt “Fantasillion”, som også er Kims kunstnernavn.
Den 26. november udkommer han med sin første solo-ep, som kan høres bl.a. på streamingtjenesten Spotify.
Derfor er Anne så glad