Kendte1. juli 2020

Anne Hathaway afslører vild detalje om stjerneinstruktør: Derfor var stole forbudt

Den Oscar-vindende skuespiller afslører, at stjerneinstruktøren Christopher Nolan har nogle ret specielle arbejdsmetoder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khphotos759103.jpg
 Foto: MEGA

Filminstruktøren Christopher Nolan står bag filmhit som "Inception", "Interstellar" og "Batman Begins".

Og for at få sine skuespillere til at præstere deres ypperste, er han kommet på en ret speciel arbejdsmetode. Det afslører skuespilleren Anne Hathaway, 37, der har arbejdet sammen med 49-årige Nolan i "Interstellar" og "The Dark Knight Rises".

- Chris (Christopher Nolan, red.) tillader ikke stole. Jeg har arbejdet med ham to gange, afslører Anne Hathaway under en videochat hos magasinet Variety.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega218836_001.jpg
 Foto: MEGA

Christopher Nolan er en af Hollywoods mest feterede instruktører - og han er ikke kommet siddende til det. Foto: MEGA

- Han tillader ikke stole, og hans ræsonement er, at hvis du har stole, så sidder folk ned, og hvis de sidder ned, så arbejder de ikke. Jeg mener, han laver fantastiske film, når det kommer til spændvidde og ambition og teknisk formåen og følelser. De bliver lavet til tiden og under budget. Jeg tror, han har fat i noget med stolene, lyder det fra skuespilleren.

Sponsoreret indhold