
Anne Linnet arrangerer julebryllup

Kærligheden mellem 65-årige Anne Linnet og Kathrine Kjær, 27, er ikke til at overse.
Efter kort tid som kærester friede Anne til sin unge jurastuderende, og i år skal brylluppet altså stå.
Det fortæller ”Smuk og dejlig”-sangeren i Ud & Se.
– Vi planlægger julebryllup. Min faste turné med kirkekoncerter op mod jul slutter lidt tidligere i år, så vi kan få plads til brylluppet, forklarer Anne, som i samme ombæring afslører, at hun denne gang skal giftes i kirken.

– Det skal være et kirkebryllup.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Amorinerne danser i luften, når parret viser sig sammen offentligt. Anne har umådelig svært ved at holde fingrene fra sin smukke kæreste. (Foto: Peter Grosen)
FOR UNG I FREDERIKSHAVN
Da Anne mødte Kathrine backstage efter en koncert på Det Kongelige Teater i september 2017, slog det gnister.
– Jeg så hende straks i mængden, og jeg holdt lige blikket det ekstra for at se, om jeg havde set rigtigt.

Anne Linnet kan ikke holde fingrene fra sin 38 år yngre kæreste
– Det gjorde hun også, og vores blikke mødtes, fortæller Anne, som fik en stærk fornemmelse af, at hun havde set Kathrine før.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Inden brylluppet skal stå, skruer Anne, Sanne Salomonsen, 63, og Lis Sørensen, 63, tiden tilbage til 80’erne med deres fælles turné. (Foto: Aller Media)
Da hun kom hjem, lå hun søvnløs – det samme gjorde Kathrine.
Ganske rigtigt havde deres blikke mødtes før. Under en koncert i Frederikshavn havde Anne fået øje på den kønne blondine og fik vagten til at invitere hende backstage efter koncerten.
Dengang gik Kathrine kun i 3. g, og hun afviste det fristende tilbud fra legenden.
Fem år senere førte skæbnen dem sammen igen, og til jul cementerer de deres kærlighed.

Alder ingen hindring: Godt scoret
Anne har tidligere været gift med jazz-saxofonisten Holger Laumann, som hun har sine to ældste børn Marcus og Evamaria med.
I 2010 blev hun gift med Tessa Franck, som hun har de to yngste børn Nemo, seks, og Isolde, otte, med.