Kendte28. august 2022

Annemette Voss afslører: Det skal datteren hedde

Der er en sød historie bag Annemette Voss og manden Micky Fridthjoffs kommende datters navn
Selv om smilet generelt er stort hos Annemette Voss, så skjuler der sig også en stor sorg.
Annemette Voss afslører nu datterens navn.
 Foto: Hanne Juul

I juli måned kunne Annemette Voss endelig dele den glædelige nyhed om endnu en graviditet.

Nu afslører bagestjernen også, hvilket navn hun og manden Micky Fridthjoff vil give den lille pige, de venter.

- Nu var vi jo egentlig sikre på, at det blev en dreng - så vi havde stort set kun snakket drengenavne, afslører hun på Instagram.

Men når nu det blev en pige, var der faktisk et navn klar.

- Fordi Micky havde en mormor, som han elskede noget så højt, som han synes var den sødeste dame i verden-agtigt. Og derfor ønskede han, at hvis det blev en pige, skulle hun opkaldes efter hende, skriver Annemette Voss.

Og derfor bliver datterens fornavn Rita.

Men Annemette Voss ville også gerne have et mellemnavn til sin kommende datter, og der skulle mere til at komme frem til det navn.

- Jeg ville gerne have et mellemnavn til hende, og ville gerne have et navn, der passer til Luca, skriver hun.

Luca er Micky og Annemettes første fælles barn, og deres kommende datters mellemnavn er kraftigt inspireret af det, må man sige.

- Og så har jeg altid - lige siden jeg så Popstars med Maria Lucia - været forelsket i navnet Lucia.

Og som altid blev følgerne spurgt til råds undervejs. Og til Annemette Voss' held var flere enige.

- Så det føltes som 'et tegn', om man vil, skriver Annemette Voss.

Så når de to forældre skal møde deres lille ny, kommer de til at kalde hende Rita Lucia.

Sponsoreret indhold