
Annemette Voss har fået nok: - Jeg vil ikke være kagedronning

LÆS OGSÅ: Annemette Voss gik ned med stress: - I mange år har jeg været rigtig dårlig til at få sagt fra
I 2013 løb Annemette Voss med sejren i DR-hittet "Den store bagedyst".
Siden da har kageeventyret vokset sig så stort, at Voss mere eller mindre er Danmarks ukronede kagedronning. Men det gider hun altså ikke være mere.
Annemette Voss har nemlig besluttet sig for at trække stikket på den ene af sine Instagram-profiler, Sweet Cake Karma, fordi det ganske enkelt er blevet for meget.
"For en håndfuld år siden var jeg så ved at falde helt fra hinanden, fordi jeg havde mistet mig selv. Jeg følte, at det eneste, folk forventede af mig, var, at jeg skulle være en storsmilende, lyserød kagedronning," skriver Voss i et ud i af adskillige tekster, som hun har delt med sine mange følgere.

Hun blev nemlig ramt af følelsen af, at hun levede et liv, hun aldrig havde ønsket sig, og det viser sig ifølge Voss, at man altså "sagtens kan sælge kogebøger" uden at bage løs på Insta hver dag.
"Det har været en meget lang og svær proces for mig selv at acceptere, at jeg ikke har lyst til at være kagedronning på fuld tid - fordi den titel og forventning levede jeg med i flere år, og jeg vil så nødigt skuffe folk," skriver hun også.
Således har "Bagedyst"-vinderen besluttet sig for at trække sig fra "det kommercielle arbejde som influent" og har samtidig sagt farvel til sit influencer-agentur. Det skal nemlig ikke længere handle om likes, cliks og interaktioner.
Nu skal det kun være ting, som hun har lyst til at lave. Annemette Voss slår i den forbindelse fast, at hun ikke vil stoppe helt med at lave kommercielle kampagner på Instagram.
Det er bestemt ikke nyt, at Annemette Voss har et noget ambivalent forhold til Instagram.
Annemette Voss har også på sin private Instagram delt en længere video, hvor hun sætter yderligere ord på den store beslutning.
